Hjemme hos Oliver Bjerrehuus og Gunnvør på Nørrebro, dengang de dannede par tilbage i 2014 (Foto: Michael Stub)

Gunnvør har født

Så skete det endelig, Gunnvør og Oliver Bjerrehuus' første fælles søn er kommet til verden.

Hele 8 dage skulle der gå efter Gunnvør Virgarsdóttirs terminsdato, før hun endelig kunne kalde sig mor til tre. I går kom hende og ekskæresten Oliver Bjerrehuus' søn til verden på Rigshospitalet, det afslører den stolte mor på Instagram.

- I går kom denne lille bandit endelig til verden, og han er fuldstændig perfekt, skriver hun på sin Instagram.

Oliver Bjerrehuus, som nu er far til fire, har endnu ikke offentliggjort sønnens fødsel på de sociale medier, men forholdet mellem forældreparret har også været turbulent igennem længere tid.

LÆS OGSÅ: Gunnvør tager afstand fra Oliver Bjerrehuus

I april måned kunne vi fortælle, at parret ikke engang var på talefod,  og da vi i forrige uge mødte Oliver Bjerrehuus til premieren på ‘Ridiculousness’, fastslog han, at det ikke var blevet bedre og luftede sin bekymring for, om det ville påvirke hans forhold til sønnen.

– Det bliver vidunderligt at få en lille dreng, men nu må vi se, hvor meget jeg kommer til at være der, lød det fra Oliver, der dog understregede, at han gerne vil være der så meget så muligt.

LÆS OGSÅ: Gunnvør: Så stor en del af vores hverdag er Oliver

Graviditeten handlede ikke om at være kærester

I TV3-programmet 'Forsidefruer' har man kunnet følge Oliver og Gunnvørs turbulente forhold, og selvom de ikke har dannet par i halvandet år, besluttede de sig altså alligevel for at få deres tredje barn sammen.

– Hele tanken om at få et barn mere handlede ikke om, at Oliver og jeg skulle være kærester igen. Slet ikke. Det handlede om, at vi begge gerne ville have et barn mere, har Gunnvør tidligere fortalt til magasinet Alt for damerne.

Selvom de to i øjeblikket ikke er på så god fod, så har Gunnvør tidligere fortalt, at Oliver har været en stor del af graviditeten, og det var også planen, at han skulle med til fødslen. Det vides dog ikke, om det er gået efter planen.

LÆS OGSÅ: Bekymret Gunnvør frygter for fremtiden med Oliver

Se det søde billede af Gunnvør og hendes nyfødte søn herunder:

I går kom denne lille bandit endelig til verden, og han er fuldstændig perfekt ?

A post shared by Gunnvør Virgarsdóttir (@mama_gun) on

LÆS OGSÅ: Gunnvør: Jeg synes ikke, det er fedt at lave drama-tv

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.