Friede til Reality Awards: Sådan skal brylluppet foregå
Bryllupsklokkerne ringer snart for den 41-årige realitystjerne og kæresten.
Realitystjernen og dj'en Jeremy 'Panda' Ace tog i den grad fusen på sin kæreste, Maria, under Reality Awards i marts.
LÆS OGSÅ: Alt om Teitur Skoubo: Den sjove festabe med stort temperament
Lige da showet startede, faldt den 41-årige kendis på knæ og friede til Maria foran en ellevild forsamling på Docken.
Maria sagde omgående ja, og brylluppet står snart for døren.
- Vi er godt i gang med planlægningen, men det tager den tid, det tager, forklarer Panda til 'Vi elsker 90'erne' og fortsætter:
- Vi drømmer om et sommerbryllup. Vi vil gerne være udenfor. Maria vil gerne have, at vi holder det ude på en strand eller et andet sted i naturen.
LÆS OGSÅ: Efter skuffende brud: Klar til kærligheden igen
Parret kan yderligere afslører, at brylluppet kommer til at foregå i Danmark - enten i Jylland eller på Sjælland - og at en anden vigtig detalje også er på plads.
- Jeg har allerede købt min brudekjole, fortæller Maria.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'Ex on the Beach'-par flytter sammen
Brudekjolen er traditionel - hvid, lang og feminin, og Panda har ikke set den endnu.