Frida B efter brud: Det er for det bedste
Frida B blev single fra det ene øjeblik til det andet. Nu sætter hun ord på bruddet, efter det er kommet på afstand.
Frida Bolm var ved at gøre lejlighed med kæresten i stand, da lynet slog ned for en klar himmel, og kæresten brød med hende.
Til Realityportalen og HER&NU fortalte Frida kort efter bruddet, at det ikke var nemt, nu har Frida fået tingene lidt på afstand.
- Det kom jo meget ud af det blå, så på den måde virkede det meget lidt gennemtænkt. Jeg havde ikke fået nys om noget op til, og jeg kommer nok aldrig helt til at forstå, hvad der lige skete den dag, fortæller Frida og tilføjer:
- Men lige meget hvad, så er jeg ikke i tvivl om i dag, at det er for det bedste, vi ikke er sammen. Jeg føler ærligt, jeg har fået så meget tilbage i livet, som jeg slet ikke har haft registreret, at jeg manglede. Ham/det forhold har simpelthen suget alt energi ud af mig.
LÆS OGSÅ: Sofie Linde har fået nok: Det har intet med mig at gøre
Frida ønsker ikke at gå i detaljer med, hvad der skete den pågældende aften, da de gik fra hinanden.
- Men jeg er GLAD, jeg har energi og overskud til mig selv igen, og sommeren er kun lige startet, livet er sgu da lækkert, slutter Frida.
LÆS OGSÅ: Christianes sårbare rejse: Jeg viser en ny side