'For lækker til love'-Shrek tilbyder Gustav en lap dance
Bedst som David havde charmet Gustav, gik det galt, og reality-stjernen gik i protest. David gør nu alt for at gøre det godt igen.
Nutella-daten brød for alvor isen mellem Gustav og daten David, men på den anden date faldt det hele fra hinanden. Gustav mente, at David var for tyk og lignede Shrek - omvendt syntes David, at Gustav var for tynd, og derfor røg der lidt dressing over på reality-stjernens mad. Og netop den episode fik Gustav til at forlade daten i protest.
- Vi har haft lidt kontakt efterfølgende og griner af episoden. Men Gustav tog det slet ikke pænt, da jeg drillede ham med, at han var for tynd - men han fik jo bare igen, fortæller David til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: 'For lækker til love'-Nuteallen lever videre
Fik Nutellaen tilbage
David havde ellers formået at finde vejen til Gustavs hjerte med et glas Nutella, men det glas fik han prompte tilbage.
- Da han tog glasset frem og satte det på bordet, tænkte jeg 'hold dog kæft, mand', men nu griner vi af det i stedet.
Både Gustav og David ved, at det er tv og underholdning, som de laver, men skulle man tro, at Gustav blev fornærmet for de rullende kameraers skyld, så skal man tro om.
- Gustav blev virkelig irriteret. Jeg har endda tilbudt ham en lap dance for at gøre det godt igen, men det vil han ikke have, siger David.
LÆS OGSÅ: Hør Gustavs single her
Vant til at blive droppet
David har, foruden at have optrådt i 'For lækker til love', også prøvet kræfter med '6 på date', men det var heller ingen succes.
- Ham, som jeg havde valgt, bakkede ud (red. og ville ikke på date med David). Så jeg er vant til at blive droppet - måske er jeg bare ikke 'For lækker til love', griner han.
David og Gustav er ikke uvenner, men hænger heller ikke ud sammen, som David udtrykker det.
LÆS OGSÅ: Diva-Pernille alene igen
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.