Fie Laursen afslører: Så seriøst er mit nye forhold
Fie Laursens nye liv i Oslo er startet godt, og hun har held i kærligheden.
Fie Laursen er for nyligt flyttet til Oslo, og det har hun blandt andet fejret med sin nye flirt. Netop den flirt er ved at udvikle sig til et seriøst forhold, og Fie har allerede delt både billeder og kærlighedserklæringer til nordmanden Daniel, der er kendisfotograf.
I en story på Instagram har Fie postet et billede af Daniel og suppleret med teksten 'er han virkelig min?!'. Derefter følger et billede af Fie og Daniel, der kysser, og her skriver Fie, at hun glæder sig til at fejre jul med ham, deres efterfølgende rejse til Tyrkiet og deres liv sammen i Oslo.
- Jeg var et sted i mit liv, hvor jeg ikke ledte efter kærligheden. Jeg troede ikke engang på den. Men så kom du, skriver Fie under billedet.
LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører: Her er min psykiaters dom
Til trods for de fine ord, har parret dog endnu ikke fået en officiel titel.
- Vi er ikke kærester endnu, jeg vil gerne vente, til han spørger på en romantisk måde, hvilket han forstår. Vi skal holde jul sammen med min familie i Danmark og til Tyrkiet dagen efter - og så flytter vi sammen i Oslo her i januar. Jeg boede med en veninde før, men det her fungerer bare, så sådan gør vi det. Vi får lejligheden i januar, fortæller en nyforelsket Fie Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Uforstående Claes bekræfter brud: Cecilie slog op i en besked
Mor tror, han den eneste ene
Det er ikke længe siden, Fie er flyttet til Oslo, så det er gået stærkt med at finde kærligheden i den norske storby. De mødtes gennem fælles venner, og Fie har ingen bekymringer om, at de ikke har kendt hinanden så længe.
LÆS OGSÅ: Nu åbner David endelig op om forholdet til Princess Natascha
- Det er irrelevant for, hvad vi føler. Jeg orker egentlig ikke, at folk skal dømme, så derfor sætter jeg ikke en dato på, hvornår vi begyndte at date.
Når Fie tager Daniel med sig til Danmark for at fejre jul, bliver det hans første møde med resten af familien Laursen. De har dog allerede godkendt den norske fotograf:
- Han har blandt andet skrevet med min mor online, så de kender lidt til hinanden, og det føles meget naturligt. Min mor har aldrig før sagt, at hun tror, det er “the one”, jeg har fundet, men det er sket denne gang. Så han er inde i varmen hos familien, fortæller Fie Realityportalen.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-stjerne scorede ekskærestens kammerat
Fie er heller ikke den eneste af de to turtelduer, der er meget åben omkring deres kærlighed. Daniel har også postet flere billeder på sin Instagram med hints om, at fremtiden med Fie ser lys ud - og Fie har også efterladt kærlige kommentar under flere af billederne:
LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører: Her er mine vildeste fake-historier
LÆS OGSÅ: AFSLØRING! Kesslers vilde rekordløn: Tjener kassen på ‘Vild med dans’