Fetterlein flytter sammen med sin svenske flamme

Den tidligere tennisstjerne har valgt at flytte sammen med svenske Andrea.

I et stykke tid har Frederik Fetterlein datet svenske Andrea, som han mødte på den københavnske natklub Zen. I starten af december 2014 afviste den tidligere tennisstjerne, at de var kærester, men udelukkede ikke, at det kunne blive til mere mellem dem.

Fetterlein ses her sammen med svenske Andrea (Foto: Instagram/Frederik Fetterlein)

Nu er der dog ingen tvivl om, at tingene mellem de to har udviklet sig. 25-årige Andrea flytter nemlig ind hos Fetterlein i hans lejlighed på Hotel Stay, skriver Ekstrabladet. Til avisen fortæller Fetterlein, at det ikke er planen, at parret skal blive boende i lejligheden.

- Jeg vil helst ikke forlade det, men vi skal jo have noget andet. Der er ikke så meget plads i lejligheden, og hun vil jo sikkert gerne have en baby en dag, siger han.

LÆS OGSÅ: Fetterlein: Jeg er ved at få ro på livet

Passer sammen

Overfor Realityportalen.dk har Fetterlein ikke lagt skjul på, at han godt kan lide Andrea, selvom de dengang ikke var kæreste.

– Hun er en super sød pige med en vild energi. Vores liv passer bare godt sammen, og jeg  tror godt, at det kan blive til noget stort, fortalte Fetterlein i starten af december.

– Mit første indtryk af hende var, at hun er en meget smuk pige, der er super nem og sød.

LÆS OGSÅ: Overtro beskytter mod frygt

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser