Ekskæresten afslører: Det skjulte Sidney
Til Realityportalen fortæller Sidneys ekskæreste Mary-Ann om livet med Sidney. Parret gik fra hinanden i 2020 og var sammen i 4,5 år. Nok det længste parhold, Sidney har haft, fortæller Mary-Ann.
Det kom som et chok for danskerne, da den tragiske nyhed om Sidney Lees pludselige død tikkede ind mandag. Mange har efterfølgende udtalt sig om realitykongen, som vil blive savnet af de fleste.
LÆS OGSÅ: HUSKER DU? Da Sidney Lee tog røven på hele Danmark
Nu fortæller ekskæresten igennem mere end fire år, Mary-Ann Holm, om tiden sammen med Sidney. Da Realityportalen fanger hende, er hun på arbejde og skal derfor kæmpe med at holde tårerne tilbage.
- Jeg er fuldstændig knust og ked af det. Jeg tænker meget på ham, for han betød meget for mig og var et virkelig sødt og dejligt menneske. Men speciel, indskyder hun med et smil.
LÆS OGSÅ: Vennerne om Sidney Lee: Han ville gerne ud af det
Hvem var den "rigtige" Sidney?
Og selvom fleste måske bedst kender Sidney for sin festlige og farverige personlighed, så var der også en mere privat side af tv-legenden, som han yndede at og faktisk satte en ære i at skjule.
- Nogle ting ved Sidney var fuldstændig normale. Han spillede jo en rolle, når han var ude og elskede at være i centrum. Han spillede dum, men han var jo ikke dum på den måde. Der var mange emner, han vidste meget om, fordi han kunne bruge tid på at dykke ned i dem og undersøge dem grundigt. På andre områder var han også helt verdensfjern, fortæller Mary-Ann.
LÆS OGSÅ: Best of Sidney Lee: 43 år og en legende!
Almindelige dagligdagsting eller "voksenting", som han kaldte det, var ikke noget, realitykongen gad at bruge tid på.
- Man kunne ikke sætte ham til noget husligt. Vaske tøj kunne han for eksempel ikke. Jeg lærte ham at lave spaghetti med kødsovs, og det var han enormt taknemlig for, fordi det havde han aldrig lært, nævner Mary-Ann til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Kendte mindes Sidney: Tak for gode grin
Sidneys ekskæreste opfordrede ham også flere gange til at afsløre sin virkelige personlighed, men det ville han ikke.
- Det mediebillede, han havde skabt, skulle ikke ødelægges. For det havde måske ikke været ligeså interessant at se den almindelige Sidney, siger Mary-Ann, der kun står tilbage med kærlige ord om Sidney.
- Han var et rigtig sødt menneske og havde altid tid til en. Han var bare rigtig kærlig og omsorgsfuld.
LÆS OGSÅ: Medina afslører: Sådan mødte jeg Malo
Levede et hårdt liv
Det sidste halve år op til Sidneys død, talte ham og Mary-Ann ikke sammen.
- Det sidste, vi snakkede om, var corona. Han ringede for at fortælle, at han havde slettet mig på facebook. Han kunne ikke have, at jeg var vaccineret. Han lukkede sig meget inde i den sidste tid, fortæller hun og fortsætter:
- Jeg ved ikke, hvordan han havde det til sidst. Men han levede et hårdt liv med dårlig kost, ingen motion og alkohol.
LÆS OGSÅ: KÆMPE DRAMA: Er Fie Laursen på vej i fødsel?
Og selvom Mary-Ann tidligere har haft held med at trække Sidney i en lidt sundere retning, tror hun ikke, at det havde hjulpet i sidste ende.
- Sidney var enormt stædig, så hvis der var noget, han ikke ville, så var der ingen, der kunne få ham til det, konkluderer hun og afslutter:
- Sidney ville bare have et grineren liv. Det er også sådan, jeg opfattede ham. Han havde det sjovt og gjorde de ting, han gerne ville.
LÆS OGSÅ: TV3-kendis svarer igen: Beskyldt for at udnytte elev
Tilbage sidder en knust Mary-Ann, der gerne vil sende de sidste ord til Sidney, som hun var sammen med i 4,5 år.
- Du var elsket. Og du betød meget for mig. Tak for den gode tid, vi har haft sammen.
Hun ønsker ikke at udtale sig om Sidneys dødsårsag.