Efter evakuering: Nu rejser Simi Jan tilbage til Afghanistan
Hun satte livet på spil og rapporterede fra Kabuls gader, mens Taleban rykkede ind. Til sidst blev hun evakuret og bragt i sikkerhed, men nu vil Simi Jan tilbage til det krigshærgede land.
I slutningen af august blev den 42-årige korrespondent Simi Jan evakuret fra Afghanistan, efter at hun i flere dage havde rapporteret fra kaosset i lufthavnen i Kabul. Men efter små tre måneder i sikkerhed på dansk jord er hun klar til at vende tilbage.
- Jeg tager tilbage til Afghanistan snart. Jeg vil gerne tilbage og se i øjnene at det Afghanistan, som jeg elskede, ikke eksisterer længere. Der er noget, som er dødt indeni mig. Der er noget, som er forsvundet, og det skal jeg ned og se i øjnene. Jeg glæder mig faktisk virkelig meget til at komme afsted, fortæller Simi Jan til HER&NU.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Simi Jan fortæller om sin tid i Afghanistan på den røde løber til DMA.
LÆS OGSÅ: Oscar Bjerrehuus skifter karriere
Udover at have sine personlige grunde til at tage tilbage, har Simi Jan også mere professionelle intentioner med turen.
- Det er stadig vigtigt at fortælle folk, hvad der foregår dernede. En million børn risikerer at dø. Der er kvinder, der ikke kommer på arbejde, og piger der ikke kommer i skole, forklarer hun.
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-stjerne viser ny dansepartner frem
Selvom Simi Jan føler sig stærk nok til at tage tilbage, tog sidste tur rigtigt hårdt på hende.
- Jeg har boet dernede. Jeg har lært sproget, og jeg har rapporteret dernede fra siden 2009. Så at se det hele smuldre for øjnene af mig - det har smadret mig fuldstændig, forklarer hun, men slår samtidig fast, at turen tilbage vigtigt for hende for at opnå afklaring.
LÆS OGSÅ: Mathilde Gøhler efter fødsel: Ramt af hård udfordring