Derfor er 'Prinsesser fra Blokken' blevet DRs største succes
DR3-serien er den største streaming-succes på dr.dk og måske endda på danske streamingtjenester nogensinde.
I aftes rullede det sidste afsnit af 'Prinsesser fra Blokken' over skærmen, og det blev dermed et farvel til Emma, Simona, Siri, Camilla og de andre populære piger fra Vestegnen. Og netop deres store popularitet er kommet bag på DR.
Sidste afsnit er blevet set hele 425.000 gange på nettet, og det slår altså alle streaming-rekorder hos DR, og formodentlig også på de øvrige danske tv-streamingtjenester, vurderer kanalen.
- Det er helt klart en overraskelse for os. Vi havde på ingen måde set det som et program, der skulle blive den største succes for DR 3 nogensinde og blive det mest streamede i DR’s historie, siger Erik Struve Hansen, der er er souschef på DR Ung og programansvarlig for 'Prinsesser fra Blokken' til dr.dk.
LÆS OGSÅ: 'Prinsesser fra Blokken'-deltager er gravid
DR: Castet er årsagen til succes
Han er dog ikke i tvivl om, hvad det er, der har gjort programmet til en så stor succes hos især den yngre målgruppe.
- Castet, som jeg synes er rigtig stærkt, er en gruppe af piger, man egentlig ikke har set i den her sammenhæng, hvor de er med i et program, der giver dem en stemme. De får lov til at fortælle deres egen historie, og folk får selv lov til at tage stilling til dem, siger Erik Struve Hansen til dr.dk og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Sådan går det med 'De unge mødre'-Camilla med de 8 børn
- Man får en forklaring og baggrund, som jeg synes giver et nuanceret billede af gruppen. Det er også mennesker, der er enormt stærke og har masser af humor og mener en masse ting.
'Prinsesser fra Blokken' udspringer af kortfilmen 'Os der valgte mælkevejen', som var et afgangsprojekt af Eva Marie Rødbro fra Den Danske Filmskole.
LÆS OGSÅ: 'Prinsesser fra Blokken'-Emma blev mor som 17-årig
Emma: Det er lidt skræmmende
Det er ikke kun DR, der er overraskede over den store succes, som 'Prinsesser fra Blokken' har opnået, deltagerne selv havde heller troet, at programmet og dem selv i løbet af få uger nærmest ville opnå kult-status.
- Det har været meget sjovt, men også en kæmpe omvæltning. Jeg havde ikke regnet med, at programmet ville blive så populært. Folk på gaden genkender mig, og det havde jeg ikke set komme - så det er lidt skræmmende, men også ret sjovt, for jeg har fået mulighed for at skubbe mig selv og prøve nogle grænser af. Så alt i alt meget sjovt, fortæller 19-årige Emma, som er en af programmets hovedpersoner.
Det vides ikke, om DR vil lave mere tv med 'Prinsesserne fra Blokken', men de fire eksisterende programmer kan ses her.
LÆS OGSÅ: 16-årig 'Prinsesser fra Blokken'-deltager har scoret reality-hunk
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.