Danmarks diva fylder rundt: Jeg troede, jeg skulle være Elizabeth Taylor
Man kan ikke se det, hvis man ikke ved det, men Irina Olsen fylder 30 år i dag.
Hele danmark kom på fornavn med den smukke ukrainer Irina Olsen, dengang Babenko, da hun deltog i TV3-programmet ’Fristet’ tilbage i 2011.
Irina viste allerede dengang taktisk elegance og kom helt til semifinalen, men vandt desværre ikke programmet.
LÆS OGSÅ: Irina: Nu er der plads til et barn mere
Irina vandt til gengæld året efter, da hun deltog i ’Divaer i junglen’. Herefter fulgte et par år med fest og farver for reality-baben. Og det var her, i diskokuglens skær, hun mødte DJ’en Morten Brangstrup Olsen. De to er stadig kærester, og sammen har de datteren Allessia på to år.
LÆS OGSÅ: Irina Åbner op: Derfor har jeg ikke kontakt med min far
I dag er Irina en af landets største bloggere med sin blog ’Irina the Diva’. Men lige netop i dag er hun ikke foran skærmen, men ude for at fejre sin fødselsdag.
- Jeg er blevet overrasket af min kæreste med en spatur på Comwell, og nu skal jeg mødes med min søster Victoria og min bedste veninde Samantha, som også har en overraskelse, så det er dejligt, fortæller Irina.
30 år er et skarpt hjørne for mange, men Irina stresser på ingen måde, da hun er rigtig godt tilfreds med, hvad hun har opnået, og hvor hun er i sit liv. Den målbevidste karrierekvinde har også så godt som opfyldt sin barnedrøm – i hvert fald i en dansk version.
LÆS OGSÅ: SE KLIPPET: Irina owner Joakim Ingversen
- Som barn var jeg ret sikker på, at jeg skulle være den næste Elisabeth Taylor i Hollywood og være gift med en musiker, jeg troede dog, det ville være Bon Jovi eller Axl Rose, og have en masse børn i et ”mansion”, griner Irina.
Runde fødselsdage er for mange også en tid til at sætte mål og lægge planer for de næste ti år, men det Irina har valgt fra.
- Livet er så uforudsigeligt, at jeg ikke planlægger alt for meget. Så længe min familie og mine nærmeste er sunde og raske, så er det det vigtigste. Jo ældre man bliver, jo mere vil man bare gerne have familietid, synes jeg. Jeg drømmer om flere børn, en masse venner omkring mig, at udvide mit brand og nyde livet – som så mange andre. I det hele taget drømmer jeg mere simpelt og realistisk end før, fortæller hun.
Se det store galleri med Irina gennem tiden øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Irina: Min datter bliver udnyttet
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.