Christel viser særlig ‘Ex on the beach’-tatovering frem
Christel og en af de andre deltagere fra villaen har fået lavet en ny betydningsfuld tatovering sammen.
Det er stadig usikkert om Christel Trubka fandt kærligheden i luksus villaen på Grand Carnaria, men en ting er sikkert: Hun fandt en ny 'bedste' veninde i Teresa Ovenberg. Og nu har de to veninder har valgt at forevige deres venskab med en venindetatovering.
- Teresa og jeg har fået en tatovering på armen med koordinaterne på villaen på Grand Carnaria, hvor de filmede 'Ex on the Beach'. Vi har været inde og finde dem på Google Maps, og så fik vi tatoveret det sammen, fortæller Christel.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se Christels nye tatovering...
Et særligt venskab
Ifølge Christel Turbka, er venskabet noget ganske særligt, hvilket også er baggrunden for tatoveringen.
- Teresa og jeg minder sindsygt meget om hinanden. Der er ikke noget, som Teresa og jeg er uenige om. Det er et venskab, som jeg sætter rigtigt meget pris på, fortæller Christel.
LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus klar til flere børn
Udover at dele værdier og holdninger, deler Teresa og Christel også smag i mænd. De er nemlig begge ekskærester til Teitur, som på nuværende tidspunkt har et forhold til Teresa men er bosiddende i Spanien.
- Teitur har virkelig en type, slår Christel fast.
LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-deltager afslører bagsiden af medaljen: Kunne ikke sove om natten
At de to piger er blevet slyngveninder, synes Teitur dog er en smule mærkeligt.
- Det er fuldstændigt mærkeligt. Jeg har oplevet mange syrede ting i mit liv, men det her er virkelig underligt. Jeg skal ikke blande mig i det, men jeg fortæller dem hele tiden, at det er underligt, fortæller Teitur Skoubo til Ekstrabladet.