CHOK: 'Paradise'-vært afslører nyt nøgenjob
Ibi Makienok har fået nyt job, og det er i den letpåklædte ende af skalaen.
I sommer kom det frem, at TV 2 Zulu er ved at lave en dansk version af det vovede datingprogram 'Date me naked', hvor man udelukkende vælger sin date ud fra deres nøgne krop. Nu afslører den tidligere 'Paradise Hotel'-vært Ibi Makienok, at hun kommer til at stå i spidsen for nøgen-satsningen.
- I en verden, hvor vi alle sammen skal være åh-så-perfekte (hvad det så end betyder), kan jeg med glæde annoncere, at det er jeg ikke. Der er deller, skæve bryster, rynker, blindtarms-ar, brok-ar, strækmærker, grå hår og engang imellem store poser under øjnene. Og man kunne blive ved. På de sociale medier, i modebranchen, i fjernsynet, på rød løber og artikler - vil jeg påpege, at det ofte handler om en heldig vinkel, en god dag og et allerhelvedes dygtigt team af makeup artister, stylister og fotografer for at få denne her krop styltet op på plads, skriver Ibi på sin Instagram-profil og uddyber:
- Derfor er det mig en udsøgt fornøjelse at fortælle jer, at jeg skal være vært på 'Date mig nøgen' på TV 2 Zulu. (Det er så ikke mig, I skal date, men hinanden) Det er et program, der i mine øjne trækker den helt anden vej end perfektionisme i den klassiske forstand.
LÆS OGSÅ: CHOK: Paradisoer beskyldt for tyveri i ‘Paradise Kollektivet’
CHOK: Politiundersøgelse fik TV3 til at droppe ‘Paradise’-program
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se Ibi røre en tidligere professionel fodboldspiller til tårer.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Landmand søger kærlighed’-deltager skal giftes
CHOK: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne afbryder forlovelsen
Programmet bliver nænsomt
Ibi har tidligere stået i spidsen for en lang række programmer, men det bliver første gang, hun skal være vært på et datingprogram, og det er noget, der falder i hendes smag.
- Her hos mig må man være lige præcis så skøn, som man nu er. Og med det mener jeg deller, tatoveringer, piercinger, brun hud, hvid hud, sort hud, orange hår, langt hår, krøllet hår, om man er til det ene køn, det andet køn, til begge dele. Her er der plads til små dillere, store dillere, korte ben og lange ben, små og store numser og mellemrum mellem tænderne, skriver hun på Instagram og fortsætter:
- Programmet bliver lige så fint og nænsomt som det engelske, der allerede kører på TV 2 Zulu - vi vil respektere hvert et væsen og dejlige menneske, der kommer ind. Hvis du har lyst til at hjælpe mig med at trække den anden vej - og omfavne mangfoldigheden, kroppen med alt hvad der følger med, når man lever et liv på jorden - så kom. Bliv DELTAGER. Alle er velkomne - for på den måde - kan vi vise og hylde alle slags kropstyper og alle slags mennesker.
Der er altså lagt op til et brag af en nøgenfest på TV 2 Zulu, og hvis det har fanget nogens interesse, så kan man stadig nå at melde sig til programmet HER.
LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er helt til grin
LÆS OGSÅ: Linse: Sådan går det med kærligheden