CHOK: Dolken forlader Thailand
Savnet til kæresten hjemme i Danmark blev for stort for Dolken. I søndagens afsnit annoncerer han, at han forlader de andre konger.
Livet i Thailand står på fest og glade dage for kongerne. Men én af deltagerne nyder ikke opholdet. Han savner kæresten og har hjemve.
Det kommer som noget af en overraskelse for de andre deltagere i 'Kongerne - Vilde i varmen', da Martin 'Dolken' Vinther i søndagens afsnit fortæller, at han forlader dem og Thailand for at komme hjem til Danmark.
- Det føles forkert at være her. Jeg gider ikke at sidde her på diskoteket, når jeg har en kæreste derhjemme. Jeg savner hende ad helvede til, og jeg skal bare hjem, siger Dolken til Knaldperlen, da han begrunder sit pludselige exit.
- Jeg kan ikke hænge sammen længere, synes jeg. Savnet til min kæreste - det er bare for stort. Jeg vil hjem til hende, tilføjer han.
LÆS OGSÅ: Dolken om ‘Kongernes’ exit: De er ved være nogen gamle nisser
Knaldperlen er skuffet
Knaldperlen bliver utrolig overrasket over vennens pludselige annoncering om hjemrejse. Han støtter i afsnittet Dolkens beslutning, men der er ingen tvivl om, at Knaldperlen hellere så Dolken blive i Thailand og hygge sig med ham.
- Det er et kæmpe chok for mig, at Dolken kommer og siger til mig, at han gerne vil hjem. Det kommer helt bag på mig - virkelig, siger Knaldperlen i afsnittet og tilføjer:
- Jeg tænker bare: 'Hvad fuck sker der?'. Jeg troede vi skulle dele nogle oplevelser sammen her i Thailand. Jeg er godt nok en lille smule skuffet.
Se klippet, hvor Dolken annoncerer sit exit til Knaldperlen:
LÆS OGSÅ: Dolken om 'Kongernes' exit: De er ved være nogen gamle nisser
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.