CHOK: Anamariia dropper kolonihaven
I et interview med HER&NU afslører Anamariia Joulié, at tiden i 'Haveforeningen Jørgen Bertelsens Minde' mere eller mindre er et veloverstået kapitel.
I øjeblikket ruller det populære TV 2-program 'Balladen om kolonihaven' over skærmen, hvor man som seer får et unikt indkig hen over ligusterhækkene i den nordjyske kolonihaveforening 'Haveforeningen Jørgen Bertelsens Minde', men hvor også en konflikt ligger og ulmer mellem to lejre i foreningen.
LÆS OGSÅ: Regitze og Karsten fra 'Fede forhold': Det har reddet vores liv sammen
For på den ene side er der de traditionelle beboere, der går op i at vedligeholde havens flor og kanter intakt, og hvor der på den anden side er en yngre generation, der mere eller mindre værdsætter - trods foreningens reglement - at have en vild have.
Én af de kolonihaveejere, man følger i programmet, er den livsglade Anamariia Joulié, 50, der i et interview med HER&NU fortæller om en stor overraskelse i forhold til hendes kærlighedsliv, men også, at hendes tid i haveforeningen i dag er mere eller mindre et overstået kapitel.
Artiklen fortsætter nedeunder video.
- Jeg må ærligt
tilstå, at jeg har faktisk ikke har været derude så meget, fortæller hun indledningsvis og fortsætter:
- Jamen fordi jeg har købt en anden kolonihave sammen med min kommende mand. Det er sådan et rigtigt arkitekttegnet hus her i Aalborg, hvor vi må bo hele året rundt. Og jeg elsker det. Vi har været sammen i halvandet år og skal giftes næste år. Det har bare været et kæmpe skridt for mig at skulle tage og flytte sammen med ham. Han er min klippe, og jeg er bare så glad.
Stor forandring
Videre fortæller Anamariia, der er selvstændig og arbejder med Holistisk lysterapi og healing, at hun er ved at bygge om ude i kolonihavehuset i 'Haveforeningen Jørgen Bertelsens Minde' med planen om at sælge det:
LÆS OGSÅ: STORT GALLERI: De kendte strømmer til Smukfest
- Jamen nu er vi faktisk i gang med at lave det om derude. Mit hus er jo bygget op dels af gasbeton og træ. Jeg havde en drøm om at male det i guld, men jeg har haft svært ved at finde en ordentlig guld-spray til facaden, siger hun og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Myrdet i 'Forræder': Jeg fortryder ingenting
- Derudover, så elsker jeg jo alt, hvad det hedder 'bæredygtighed' og 'genbrug', så der er kommet et nyt genbrugstag på, og facaden er ved at blive bygget op med pallerammer, siger hun afslutningsvis og forsikrer om, at fællesskabet i foreningen er bedre i dag.
Her er billederne af, hvordan Anamariias kolonihavehus ser ud i dag indtil videre.