Caroline Fleming fortsætter i 'Ladies of London'
Tv-baronessen kan også opleves i den næste sæson af realityprogrammet.
For to måneder siden var hun endnu usikker på om hun ville medvirke i endnu en sæson af det amerikanske realityshow 'Ladies of London', der bliver vist af TV3.
Men det er alligevel lykkedes produktionselskabet Bravo at få Fleming til at underskrive en ny kontrakt, og det betyder at hun også medvirker i de nye afsnit.
- Ja, det er hun. De startede optagelser i går (fredag, red), siger Caroline Flemings agent, Jesper Thomsen, til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Caroline Fleming vender tilbage med nyt program
Til fest med Paris Hilton
Lørdag var tv-baronessen igen på opgave. Denne gang skulle hun deltage i veninden Caroline Stanburys 40 års fødselsdag på Hotel Cafe Royal i Regent Street.
Blandt de øvrige gæster var Paris Hilton, men om Fleming har talt med hende, er ikke klart. Til gengæld har hun tidligere talt om hende.
- Hvis jeg blev Danmarks svar på Paris Hilton, ville jeg blive meget ulykkelig. Sådan et liv vil jeg ikke leve. Jeg tror ikke, at Paris og jeg har noget til fælles, sagde hun til BT i 2007, da hun fik sit første realityshow på TV 2, "Baronessen".
LÆS OGSÅ: Caroline Fleming om realityshow: Jeg krummer tæer
Krav til deltagelse
Det er heller ikke klart hvilke krav Caroline Fleming har stillet for at dukke op som et af de faste indslag i 'Ladies of London' igen. Hun slog dog i februar fast overfor HER&NU, at der skulle ske ændringer.
- Lad mig sige det på den her måde, hvis jeg skal være med en sæson mere, så har jeg nogle erfaringer med mig. Jeg ved nu at hvert ord kan bliver brugt og misbrugt, slog hun fast og tilføjede:
- Jeg har da fået nogle gode ting ud af det. Men jeg sidder også og krummer tæer. Fordi det, der bliver vist, er ikke altid det, der skete. Man skal tage det med et gran salt. Eller 500.
LÆS OGSÅ: Caroline Fleming afslører: Jeg tror stadig på kærligheden
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.