Caroline Dan afslører nye tv-planer
Caroline Dan er ikke færdig med tv, hvis man spørger hende.
Caroline Dan blev et kendt ansigt, da hun medvirkede i sæson to af 'Bachelor' på TV 2. Siden er hun blevet stor på Instagram, hvor hun blandt andet inspirerer sine følgere med madlavning.
LÆS OGSÅ: Mette Helena åbner op om hemmelig kæreste
Skulle Caroline lave mere tv, hvilket hun håber, så kunne mad godt blive omdrejningspunktet for programmet.
- Jeg snakker lidt med min agent om det, så det kunne godt være, der bliver mere tv, fortæller Caroline til HER&NU onsdag aften til gallapremiere på 'Den grænseløse' og tilføjer:
- Nu laver jeg jo meget med mad, så det kunne være sjovt at lave et madprogram. I hvert fald noget med god energi. Om det kan være lærerigt for børn eller sjovt for voksne - jeg er klar på det hele.
Måske noget med din mor? Faldt spørgsmålet naturligt, da Caroline onsdag havde sin mor Irene med i byen.
- Det ved man aldrig. Det er jo hende, jeg har min interesse for mad fra. Det kunne da være sjovt, griner Caroline, og mor Irene lyder til at være med på idéen.
LÆS OGSÅ: Jussi Adler-Olsens smertefulde sygdom: Sådan har han det nu