Brødrene Olsen: Nu griner vi igen

Siden kræftdiagnosen er det gået fremad for Niels 'Noller' Olsen.

Der har ikke været så meget at grine af, siden Niels 'Noller' Olsen i efterår 2019 fik konstateret en kræfttumor i hjernen, som nær havde kostet ham livet. Sygdommen medførte, at han måtte indstille den musikalske karriere. Men den 66-årige ene halvdel af Brødrene Olsen var i sidste uge på udgang fra genoptræningscentret for at møde brormand, Jørgen Olsen, 70, til et par dugfriske billeder i anledning af premieren på dokumentaren 'To brødre - en karriere' i to dele, der vises 9. december på TV2 Charlie.

- Med den sygdom, jeg har nu, har det været skægt at se tilbage, fortæller Noller i dokumentaren. Siden kræftdiagnosen er det heldigvis gået støt fremad for ham med at komme oven på ved hjælp af kemoterapi og strålebehandlinger.

LÆS OGSÅ: Prins Christian er testet positiv for COVID-19

– Vi talte og sang hyggeligt sammen, siger Jørgen om optagelserne af dokumentaren om deres liv (Foto: Jan Frifelt/TV 2)

- Det var dejligt at se ham igen og få et godt grin. Han var også frisk under optagelserne i foråret, hvor vi talte og sang sammen. Det er faktisk meget rørende, fortæller Jørgen Olsen til HER&NU om gensynet og oplevelserne under optagelserne.

- Han har det rimeligt godt. Vi håber, han kommer hjem inden jul. Han er frisk i hovedet i morgentimerne, og så bliver han træt hen på dagen. Men han er god nok i hjernen, og han bruger en rollator, når han skal gå, fortsætter Jørgen Olsen.

LÆS OGSÅ: Ekspert om at være kærester: Sådan påvirker det konkurrencen

Noller åbner op om misbrug

I den hudløst ærlige dokumentarfilm fortælles brødrenes historie, fra det hele begyndte i 1965 med bandet The Kids, da Noller var 11-og Jørgen 15 år. I 80'erne dør karrieren, og deres veje skilles, mens Noller kæmper med et misbrug frem til duoens genforening kort før sejren med 'Smuk som et stjerneskud' i Eurovision Song Contest år 2000. Undervejs i dokumentaren åbner Noller op for sit blandingsmisbrug.

- Jeg havde et stort forbrug af alkohol og piller. Der var ti år i mit liv, jeg næsten ikke kan huske. Første gang jeg blev fuld, var jeg 14 år. Det var skønt og dejligt, husker han med hæshed i stemmen.

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald giver nye detaljer om brorens død

I 1965 startede Brødrene Olsen (th.) bandet The Kids op sammen med Morten og Niels Thybo (Foto: Privat)

Men det blev altså starten på et misbrug, der varede i 30 år. Jacob Haugaard, der selv har været alkoholiker, hjalp Noller med at komme på afvænning for 23 år siden.

- Havde han ikke taget imod behandlingen på Majorgården, så ville han være død i løbet af et par år, mener komikeren.

- Det var forfærdeligt hårdt at komme igennem, men også godt. Jeg så lyset igen, siger Noller om forløbet, der gjorde, at han siden har været tørlagt.

LÆS OGSÅ: Nukâka springer ud som tv-vært

LÆS OGSÅ: Nathalie giver status som mor: Det har været en hård start