Bodil Jørgensen og Nicolas Bro er blandt de nye på rollelisten (Foto: Henrik R. Petersen)
Natoptagelserne centrerede sig om to store huller, som filmholdet havde fået lov at grave i Amorparken ved siden af Rigshospitalet (Foto: Henrik R. Petersen)
En enorm vindmaskine var sat op bag skuespillerne, så det kunne sne, når der skulle optages (Foto: Henrik R. Petersen)
Hver gang Bodil og Nicolas var færdige med en scene, stod runnere klar til at give dem frakker på, så de ikke frøs i den kolde nat (Foto: Henrik R. Petersen)
Den 64-årige Lars von Trier var både iført ansigtsmaske og varmt tøj til optagelserne (Foto: Henrik R. Petersen)
Iført en kasket med propel kunne Peter Mygind ses køre frem og tilbage på et løbehjul, mens han holdt en stok (Foto: Henrik R. Petersen)
Filmholder fyldte godt op på parkeringspladsen foran Rigshospitalet (Foto: Henrik R. Petersen)

Bodil Jørgensen i ‘Riget’: Det er uhyggeligt

Se billederne fra de hemmelige optagelser ved Rigshospitalet.

I al hemmelighed var Lars von Trier i sidste uge tilbage på Rigshospitalet for at optage scener til de nye afsnit af 'Riget'. Her blev det også afsløret, hvem der skal gå i Kirsten Rolffes fodspor. Instruktøren måtte droppe at lave den tredje sæson efter Rolffes, der spillede den spiritistiske fru Drusse, døde i 2000. Ved natoptagelser, der fandt sted i Amorparken ved siden af Rigshospitalet, kunne man se Bodil Jørgensen, 59, som patienten Karen, der efter sigende er det nye omdrejningspunkt for handlingen. Hun var flankeret af Søren Pilmark, Peter Mygind og Nicolas Bro. Både Pilmark og Mygind var med i 'Riget' i 1994 og 'Riget II' i 1997 som henholdsvis neurokirurgen Jørgen Krogshøj og den medicinstuderende Mogens ”Mogge” Moesgaard. LÆS OGSÅ: Ærlige Sarah Grünewald om forholdet til Ben: Jeg skubber ham væk Lars von Trier kalder den nye sæson for 'Riget Exodus' og har gennem en noget kryptisk forklaring åbnet for spekulation om det er en afslutning på serien eller en ny begyndelse. Eller begge dele. - Om Exodus i praksis betyder udrejse eller indrejse afhænger af vinklen, man betragter grænsen fra, men ordet beskriver simpelthen, at en større mængde individer samlet krydser en blyantsstreg. Hvorfor? … Der er blevet uligevægt i godt og ondt! Grænsen er nået, i hvert fald på Riget. Men nemt og ublodigt kan jeg ikke bevidne, det bliver at få verdens syv astrale låse dirket synkront op med lægeblod, sagde han for nylig. Den nye sæson af 'Riget' forventes at få premiere på Viaplay i 2022, hvorefter den siden hen vil få tv-premiere på DR1. LÆS OGSÅ: Afsavn til familien: Vilson satser på en pladekontrakt LÆS OGSÅ: Sandra i chok over familiemedlem: Fortjener ikke at være i vores liv