'Årgang 20'-deltager i alvorlig ulykke
Nikolaj fra 'Årgang 20' var i ugen ude for en alvorlig arbejdsulykke.
Nikolaj Bek fra TV 2-serien 'Årgang 20' kan se frem til en længere behandling, før han er på toppen igen. Han har nemlig pådraget sig en alvorlig brandskade, det fortæller hans hustru, Maria, i et opslag på Instagram.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: De kendte hylder Priden
- Nikolaj var ude for en ulykke på arbejdet i går. Han tabte 190grader varm fritureolie ud over begge hænder! Der blev starten på brandbehandling, skadestue, en masse bekymring og en helt masse koordinering, skriver Maria i opslaget og tilføjer:
- Nikolaj har det efter omstændighederne godt. Han kan se frem til et længere rehabiliteringsforløb, men hans hænder skal nok komme sig med tiden.
For Nikolaj, der er en arbejdshest med egen restaurant, kan man kun tænke på, hvor hårdt det må være for ham ikke at kunne få hænderne i arbejdet det næste stykke tid.
Maria og Nikolaj har sammen pigerne Solvej og Mathilde, hvoraf Solvej er 'Årgang 20'-barnet, man følger hvert år på tv, indtil hun bliver 18 år.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea har tabt: Drengene forbliver anbragt