Vigtigt møde med Mette Frederiksen: Vi har kæmpet i syv år

Kaspar og Lambang mødtes i dag med Mette Frederiksen for at drøfte et nyt lovforslag.

Kaspar og Lambang Arianto har i syv år kæmpet for bedre rettigheder juridiske for familietyper som deres, og i dag har de mødt Statsminister Mette Frederiksen til priden.

LÆS OGSÅ: Emil Olsen taler ud om tv-exit: Jeg har ikke nydt de mennesker

- At hun har bedt om et møde med os betyder rigtig meget for den kamp, vi kæmper, fortæller Kaspar i dag til HER&NU inden mødet.

I dag kan forældreskabet kun deles mellem en mand og en kvinde eller to kvinder - Ikke mellem to mænd, og det har været og er en udfordring for Kaspar og Lambang.

- På papiret er vi to familier. To enlige fædre med ét barn hver, selv om vores børn er født som tvillinger, og vi er gift. Vores børn er ikke søskende i statens øjne, har Kaspar tidligere fortalt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kaspar og Lambang med tvillingerne Java og Atlas

Nu får tvillingerne snart en bror, og parret håber, lillebror når at blive født ved ny lovgivning, og den nye rugemor har hjulpet til.

- Hun (rugemoren red.) har skrevet et brev til Mette om, hvorfor hun har valgt at blive rugemor, og det er faktisk et perspektiv, vi sjældent hører i debatten herhjemme, så det er vi super taknemlige for, fortæller Kaspar og Lambang, der ser frem til mødet.

- Hver gang, der er pride, så vil de (politikerne red.) gerne snakke om det, men det her er noget, der skal ske og ikke næste år eller om fem år, men nu, slår Kaspar fast.

Mette Frederiksen efter mødet

HER&NU fangede Mette Frederiksen efter mødet, som var kort for hovedet med at svare på familiens forslag.

- Der har været nogle regnbuefamilier, der har været gode til at sætte en politisk dagsorden, og det er noget af det, vi arbejder videre med i regeringen, fortæller Statsministeren og lader ligestillingsminister Marie Bjerre uddybe.

- Vi er ved at kigge på nogle modeller, så det er lettere for homoseksuelle at få juridisk forældreskab. Vi fremlægger nogle nye lovforslag til oktober, fortæller Marie Bjerre, ligestillingsminister, til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Reality-stjerner sammen i nyt DR-program