Anne Gadegaard: Derfor sagde jeg nej til 'Min fede træner'
Bloggeren valgte at takke nej, da tv-stationen ville have hende med i programmet. Nu fortæller hun hvorfor.
Der har været stor debat omkring TV3-programmet 'Min fede træner' i den seneste tid. Her skal Mascha Vang, Kira Eggers, Frederik Fetterlein og Sarah Maria Franch Mærkedahl hjælpe en række overvægtige danskere med at tabe sig - efter de selv har taget en masse kilo på.
Det har fået massiv kritik, og især de fire kendisser har mødt folkets vrede. Værst er det gået ud over Mascha Vang, der har modtaget dødstrusler, der har gjort hende så bange, at hun til weekendens Danish Beauty Award måtte beskyttes af en bodyguard.
Men det var ikke kun de fire kendisser, der fik tilbuddet. Tidligere har blandt andre Gustav Salinas afsløret, at han takkede nej, og nu fortæller Anne Gadegaard, at hun også var på ønskelisten hos TV3. Og efter mange overvejelser blev det også et nej fra hende. Det fortæller hun på sin blog.
LÆS OGSÅ: Maria Sebens fra 'De unge mødre' har mistet sin søn
- Det med, at jeg skulle hjælpe et andet menneske, var virkelig tiltalende. Men jeg synes, at det var for stor en risiko for min egen krop. Jeg forhørte mig rundt omkring hos veninder og familie. Der var ikke ÉN, der sagde, at de synes, at jeg skulle gøre det, skriver hun.
- Honoraret havde også en stor del med det at gøre. Jeg kommer aldrig til at fortælle, hvor meget jeg blev tilbudt. Men jeg var i forhandling med TV3, og jeg synes aldrig, at beløbet kom højt nok op i forhold til, hvad jeg skulle udsætte min krop for. For tænk, hvis min krop blev fuldstændig ødelagt på grund af det her, og jeg blev syg af det. Så ville jeg i hvert fald have penge nok til, at jeg bagefter kunne opleve hele verden og gerne endnu mere.
Her kan du læse hele Anne Gadegaards blogindlæg, hvor hun fortæller om sine overvejelser, og hvad kæresten ville sige til, at hun skulle spise sig overvægtig.
LÆS OGSÅ: Gustav Salinas: Nej tak til ‘Min fede træner’
LÆS OGSÅ: Mascha Vang: Jeg tager ikke mig selv seriøst som fed
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Ulrik: Ane var dårlig i sengen!
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.