Foto: Privat

Anna Due afslører: Jeg er til ældre fyre

Realitybaben er i øjeblikket single, men når det bliver tid til en kæreste igen, ved hun præcis, hvad hun går efter.

Den tidligere paradiso Anna Due dannede længe par med 'Paradise'-kollegaen Martin Hjort - bedre kendt som 'Ham den gamle'. Og det er der måske en grund til. Den 23-årige Anna Due tænker nemlig meget over alderen, når hun vælger en fyr.

-  Jeg er til ældre fyre og har faktisk altid været det. Det kan nok have noget og gøre med, at min far er 12 år ældre end min mor, og det har altid været naturligt hjemme ved os. Jeg kan i hvert fald ikke se mig selv med en fyr på min egen alder, faktisk på ingen måde, skriver Anna på sin blog og fortsætter:

- Specielt nu, hvor jeg har fået et barn, så skal min næste kæreste altså være en fyr, som har styr på sit liv og som har løbet hornene af sig. Det skal være en fyr, som hviler i sig selv, for det har jeg virkelig brug for. Han skal altså være over 27 år.

LÆS OGSÅ: Anna Due efter bruddet med Martin: Samarbejdet skal fungere

Mindre kræsen end tidligere

Selvom Anna er meget kritisk med hensyn til en fyrs alder, så mener hun dog selv, at hun er blevet mindre kræsen i forhold til, hvad hun var tidligere.

- Når man bliver mor, så er der altså mange ting, som ændrer sig - også med hensyn til fyre. Før i tiden var jeg meget kræsen og havde mange krav til en fyr. Han skulle være lækker, før jeg overhovedet kunne være interesseret, forklarer Anna og uddyber:

- Men det synes jeg har ændret sig. Både med kravene, men også i forhold til udseende. Min kommende fyr skal have 'far-potentiale', og han behøver ikke at være Aarhus' lækreste. Han skal selvfølgelig se godt ud, men det vigtigste for mig er hans personlighed.

Se galleriet med Anna øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Anna Due har ikke glemt sin ‘Paradise’-kæreste

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.