Allan og Morten fra ‘Landmand søger kærlighed’ er rykket til storbyen
Forleden gik turen fra gården i Hem ved Mariager i Nordjylland til København.
Især aldersforskellen betød, at der ikke blev til den store romance mellem dem i 'Landmand søger kærlighed', men Allan Jensen, 45, og Morten Elkjær Mikkelsen, 22, har i stedet fået et nært venskab. Og da Allan forleden skulle tage turen fra gården i Hem ved Mariager i Nordjylland til København, tog Morten med.
- Vi har set meget til hinanden siden optagelserne sluttede. Vi har det sjovt sammen. Vi har da også lige været til veterandag i roeforeningen hvor vi så de gamle traktorer, fortæller Allan, der skulle til hovedstaden for at uddele en pris ved Rainbow Awards.
LÆS OGSÅ: Tv-kendis deler glædelig nyhed: Er blevet boligejer
- Jeg havde ikke lige undersøgt, hvad det var for noget. Jeg troede det var et lille arrangement hvor jeg skulle overrække en pris til noget foreningsværk. Det gik først op for mig, hvad det var, da vi blev guidet ind på den røde løber, griner Allan, der havde diskuteret med Morten, hvad de mon skulle tage på af tøj.
- Det havde vi da ikke behøvet. Jeg kunne se på de andre gæster, at det var vist lige meget, siger han med et glimt i øjet.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Emilie Hoffmann og Mads Emil fra ‘Ex on the Beach’ snakker om fremtidsplaner på den røde løber til premieren på den nye Marvel-film, ‘Eternals’.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang taler ud om abort
For Allan Jensen har "Landmand søger kærlighed" været en god oplevelse, og den bliver ved med at åbne døre.
- Jeg har mødt så mange, jeg nok ellers ikke ville have. Jeg har lært Morten og de andre landmænd at kende, og så tror jeg det har været godt for familien Danmark at se, at det ikke er os alle sammen, der går i guld og glitter, men at vi er lige så forskellige - og nogen er lige så kedelige - som alle andre, slår han fast.
LÆS OGSÅ: Unikt indblik: Her opholder deltagerne sig efter ‘Robinson’