'16 and Pregnant'-stjerne kæmper for livet efter biluheld

'16 and Pregnant'-deltageren har ligget på intensiv siden sidste weekend og betegnes som værende i kritisk tilstand.

Eric Kennemer kæmper i øjeblikket en hård kamp for at bevare livet. '16 and Pregnant'-stjernen, der deltog i MTV-programmet med Myranda Trevino, som han siden er blevet gift med, kørte galt lørdag aften og har siden ligget på intensiv.

Det fortalte hans bedstemor i weekenden på Facebook, hvor hun bad sine følgere om at sende en bøn til barnebarnet, og i går oprettede Erics mor så en indsamling til fordel for sønnen.

- Min søn, Eric, var i et alvorligt trafikuheld lørdag den 7. januar. Han ligger i øjeblikket på intensiv og er i kritisk tilstand på Houstons Hermann Hospital. Der er lang vej, før han er tilbage i bedring, og han kommer til at være væk fra arbejde i et stykke tid, skriver hun på GoFundMe.

- Myranda forsøger at arbejde og på samme tid tage sig af børnene med hjælp fra familie og arbejde for at holde det hele kørende. Alle donationer vil gå til behandling, rejse og daglige leveomkostninger, fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: Amerikansk ung mor fundet død

I bedring

Eric er stadig i kritisk tilstand og skal være indlagt i et stykke tid. Men '16 and Pregnant'-stjernen har alligevel vist tegn på bedring på det seneste. Det afslørede hans kone, Myranda Trevino Kennemer, på Facebook.

- Eric sagde mit navn i dag! Jeg fortalte ham, at pigerne savner ham, og at jeg elsker ham. Og han sagde stille: "Kaylee, Ryleigh". Jeg sagde: "Ja, baby. Jeg elsker dig". Og han hviskede tilbage: "Jeg elsker også dig". Det er et skridt frem, og jeg takker Gud for at holde øje med ham og alle dem, der beder for ham, skriver hun i opslaget.

Eric og Myranda blev gift den 12. november 2013. De har sammen to piger, Kaylee på 5 og Ryleigh på 2.

Det er anden gang på kort tid, at '16 and Pregnant' er blevet ramt af en tragedie. I slutningen af 2016 døde Valerie Fairman fra programmet af en overdosis i en alder af blot 23 år.

LÆS OGSÅ: Familien afslører: Sådan døde ung mor

First day of work... ??

Et billede slået op af Myranda Trevino Kennemer (@myranda_2468) den

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Ung mor har født

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Ung mor venter barn nummer to

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.