11 år og et sæt tvillinger senere: Romantisk gensyn

Der er sket overraskende meget siden parret mødte hinanden til filmpræmieren på 'Alle for en' for første gang.

I sidste onsdags mødte influencer Mette Marie Lei Lange, 40, og skuespiller Jon Lei Lange, 42, op til premieren på 'Alle for fire' i Imperial, hvor de fejrede kærligheden.

– Vi mødte hinanden første gang til premieren på 'Alle for en' i 2011. Så jeg synes, at det er lidt romantisk, at vi nu er her igen, sagde Mette Marie Lei Lange til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Afsløring! Tre kendte med i ‘Robinson’

Siden deres korte møde i biografen, har parret fået tvillinger, været i parterapi og er blevet gift to gange. Men ingen af tingene lå i kortene.

Da de mødtes i biografen for 11 år siden, havde den dengang nyudklækkede skuespiller Jon Lange nemlig ingen ide om, hvem Mette Marie var. Hun vidste til gengæld præcis, hvem han var. Og satte efterfølgende jagten ind.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Isabellas vilde nat: I byen med far

– Jeg havde fulgt med i Jons karriere, og efter jeg havde set 'Alle for en', skrev jeg til producenten og bad om en date, forklarede Mette Marie.

Mette Marie kender produceren Ronnie Fridthjof, som havde produceret filmen 'Alle for en'. Og forespørgslen blev givet videre og bar frugt.

– Der var ingen af os, der regnede med, at vi ville stå her i dag og være gift og have tvillinger, lød det fra Jon Lange, mens Mette Marie supplerede med et kæmpe smil:

– Shit happens.

LÆS OGSÅ: Ung mor i fertilitetsbehandling: Vi vidste, det kunne blive en realitet

Mette Marie og Jon kan se tilbage på 11 gode år, og fremtiden ser også lys ud for parret.

Skuespillerkarrieren kører på skinner for Jon, som er aktuel i 'Alle for fire', og som for nylig afsluttede optagelserne på femte sæson af 'Sygeplejeskolen'.

– Seerne kan godt glæde sig til efteråret. Jeg synes, at det er den bedste sæson indtil videre, fortalte han.

Mette Marie Lei Lange har startet egen virksomhed.

– Jeg er begyndt at lave hårprodukter til kvinder med gråt hår.

SE BILLEDERNE: Så meget er der sket i Sofie Lindes hus på Langeland