Corona dømmer Nukâka og Silas ude: Det er med et stik i hjertet
Den situation Nukâka og Silas havde frygtet, står de nu i. Parret ved, at det er den eneste rigtige beslutning, men derfor gør det ondt ikke at være med. Nukâka tager dog alligevel danseskoene på i aften.
Det er denne formiddag kommet frem, at Silas Holst og Karina Frimodt ikke kan deltage i aftenens 'Vild med dans', da de har været i nær kontakt med en coronasmittet i forbindelse med deres arbejde på ‘Dirty Dancing’ i Aarhus.
Selvom det er en skuffelse, så tager Nukâka Coster-Waldau den lidt ærgerlige melding med stor forståelse. Hun indrømmer dog, at der også er en skuffelse over, at hun ikke skal på gulvet i den paso doble, som hun ellers var godt igang med at træne.
LÆS OGSÅ: Åbner op om kæmpe overraskelse
- Denne situation er ude af vores hænder, og sikkerhed kommer absolut først - så selvfølgelig skal vi passe rigtigt godt på hinanden og ikke være blandt folk, indtil vi har 100 procent vished om, at vi alle fire er coronafri. Vi havde selvfølgelig glædet os utrolig meget til at fyre den max af sammen med alle de andre i aften! Så det er selvfølgelig med et lille stik i hjertet, at jeg stiller danseskoene og paso doblen på pause, siger hun i en pressemeddelelse fra TV 2.
Derfor skal Nukâka i aften se med hjemme fra stuen og heppe på de syv andre par. Hun er glad for, at det til nu er lykkes at gennemføre 'Vild med dans', uden corona har ført til aflysninger eller udskydelser.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethys kusine med i ny DR serie
- Måse skal jeg bruge den pludselige "pause" til at soignere vores to små hunde og min bil, som alle tre i den grad er lidt forsømte hvad angår rengøring i denne travle dansetid. Og hvis jeg ikke kan undvære "smerten" i fødderne, kunne jeg jo gøre de praktiske ting med danseskoene på – ja, det vil jeg gøre kan jeg mærke, siger hun.
LÆS OGSÅ: Barnebarnet har fået diagnose: Ønsker det ikke for nogen
Venter på svar fra test
Silas er for tiden i isolation og ser heller ikke sine børn. Han skal have svar fra sin sidste test, som han får taget i morgen. Det er fire dage efter, at han var i kontakt med den coronasmittede. Hvis den test også er negativ, vender parret stærkt tilbage næste fredag.
Han har ingen symptomer og føler sig ikke sløj.
- Jeg er meget lettet og taknemmelig over, at vi stadig kan fortsætte i 'Vild med dans' med alle vores skønne kollegaer fra næste uge - alle sunde og raske. Glæder mig til forhåbentligt at starte træning igen mandag, og mest af alt til at måtte se og kramme mine børn igen, siger han.
LÆS OGSÅ: ALDRIG VIST FØR! Produktionen bag ‘Robinson’: Sådan gør vi, når deltagerne bliver kedelige