Nu er der udskrevet valg: Her er vinderen

Hvis valget skulle stå på Instagram, så er der ingen tvivl om, hvem der ville vinde.

I flere dage har alle medier åndet Mette Frederiksen i nakken, og alle har haft det samme spørgsmål "Hvornår bliver der udskrevet valg?". Svarene var kryptiske, men det stod klart, at det ville være snart. Nu har statsministeren så trykket på knappen, og der vil være valg til Folketinget tirsdag den 1. november.

LÆS OGSÅ: Derfor er Fie Laursens søn fjernet

Allerede i morges blev de første valgannoncer indrykket i landets aviser, men med et faldende antal avislæsere og et stigende antal danskere på de sociale medier, er det næppe i de tabloide medier, at politikerne skal kæmpe om vælgerne.

Derfor har vi taget et kig på Instagram, og hvis man skulle pege på en favorit til at løbe med sejren ud fra, hvem der har flest følgere her, så er der ingen tvivl.

LÆS OGSÅ: Lene Beier afslører babylykke: Fuldt hus

Mette Frederiksen vinder på Instagram

I førertrøjen har vi klart den nuværende statsminister Mette Frederiksen, som har hele 385.000 følgere og altså nok kan få sig en ganske fin karriere som influencer, hvis hun nu ikke bliver genvalgt til Folketinget.

I Venstre har partiets spidskandidat og formand, Jakob Ellemann-Jensen, lagt sig gjort i svinget med 35.500 følgere. Dog må han se sig slået af den tidligere Venstre-kaptajn, Lars Løkke Rasmussen, der i dag er formand for Moderaterne, han har nemlig størst med 91.000 følgere. Måske skyldes det, at Lars Løkke har deltaget i reality-programmet 'Over Atlanten'.

LÆS OGSÅ: Mathilde Gøhler dømt i retten

Selvom Radikale Venstres formand har truet med at vælte regeringen, så har hun ikke så meget at true med i sit insta-game, hvor blot 9.100 følger med i Sofie Carsten Nielsens gøren og laden.

Det kører for højrefløjen

Det Konservative Folkeparts formand, Søren Pape, har til trods for sin turbulente tid på hjemmefronten 30.100 følgere på Instagram. Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt må med sine 11.500 følgere må se sig slået af partiets tidligere formand Pia Kjærsgaard, som har hele 32.500 følgere.

LÆS OGSÅ: Iben Hjejle scorer venindens ekskæreste

Den yngste af Folketingets partiledere, Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance, har lavet flere virale hits på Instagram, og han har da også 43.300 følgere. Helt ude på højrefløjen finder man stemmeslugeren Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, som kan bryste sig af at have en følgerskare på 42.100.

Venstrefløjen halter bagefter

På den modsatte fløj ser det ikke ud til, at man har lagt helt så mange kræfter i kampen på Instagram. Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk Folkeparti har 20.400 følgere, mens Mai Villadsen fra Enhedslisten har 12.100 følgere.

Helt i bunden finder man Alternativets politiske leder Franciska Rosenkilde, som med sine 1.900 Instagram-følgere nok ikke skal regne med at falde tilbage på en karriere som influencer, hvis det ikke går i Folketinget.

LÆS OGSÅ: Se Jimilians nye veninde: Derfor er vi sammen

Heldigvis for politikerne er det ikke på Instagram, at valget skal afgøres, og alt tyder på, at det bliver noget mere tæt i den virkelig verden, end det er lige nu på de sociale medier. Så mon ikke det bliver ved valget, som det gør på 'Paradise Hotel', at alt kan ske, og som i 'Robinson', at I år bliver det endnu vildere.