Mr. Paradise-vinder forladt af kæresten: Jeg har det super skod

Kærligheden er brast mellem paradisoen og hans kæreste gennem tre år, som han havde fælles lejlighed, kat og kæreste-tatoveringer sammen med.

I juni 2016 afslørede Mr. Paradise-vinderen fra samme år, Kian Damsgaard, at han havde fundet kærligheden med den jævnaldrende Christina fra Korsør. Efter at parret flere gange om ugen i et par måneder havde trodset rejsetiden på halvanden time for at se hinanden, besluttede de sig for at flytte sammen i Valby i august 2016. 

LÆS OGSÅ: ‘EOTB’-par afslører familieforøgelse: Det kom ret pludseligt

Efterfølgende kunne Kian fortælle til Realityportalen.dk, at han og Christina også havde fået en fælles kat og ligeledes kæreste-tatoveringer. Alt så derfor lyst ud for det forelskede par, men nu er det gået galt mellem dem.

Kian og Christina, da de stadigvæk var et par. (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Kian og kæresten: Klar til børn og ægteskab

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Lenny afslører nyt på kærlighedsfronten: Dater sød pige

- Christina og jeg gik fra hinanden i tirsdags efter over tre år sammen. Det var hende, der traf valget. Hun sagde, at vi ikke længere opførte os som kærester, men mere som roomies. Vi sad og snakkede sammen i sengen efter en lang nat, og så kom det på banen. Jeg var ikke klar, men hun var altså enig med sig selv om, at det ikke skulle være os. Jeg tror lidt, at jeg havde set den komme, men nok ikke så pludseligt! Jeg kan også godt forstå, hvorfor hun valgte, som hun gjorde, da jeg til dels kan forstå, hvad hun mente, fortæller Kian til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Lenny har fået dækket sin Julie-tatovering

LÆS OGSÅ: Jonass efter analsex-konflikt: Vi boller stadig

- Når jeg ser tilbage, var der tidspunkter, hvor vi kunne have gjort ting anderledes, men i sidste ende så hun flere problemer end jeg, og det var derfor, hun tog valget. Det gør virkelig ondt, og jeg har det super skod. Jeg elsker hende jo stadig, men vi bliver gladere på længere sigt af den her beslutning, det er jeg ikke i tvivl om, uddyber Kian og fortsætter:

- Jeg er derfor flyttet hjem til min mor i Helsingør, indtil jeg finder et nyt sted at bo. Vi boede i lejligheden i Valby sammen, men det var nemmest for os begge, hvis jeg flyttede ud, idet hendes familie bor i Jylland. Vores fælles kat fik for noget tid siden killinger, og vi beholdte så en af dem, så planen er, at vi i fremtiden får en kat hver. Indtil videre bor de dog begge hos Christina, mens jeg bor hos min mor. Men hvis jeg flytter et sted hen, hvor det kan lade sig gøre, at jeg får en kat, så flytter den lille hjem til mig.

Kian fortæller desuden, at han beholder kæreste-tatoveringen, indtil han føler, den er upassende. Christina vil nemlig altid have en speciel plads i hans hjerte, og tatoveringen kan minde ham om de tre dejlige år, hvor de var sammen.

LÆS OGSÅ: Reality-par afslører stor beslutning

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Love Island’-hunk indtager ‘Ex on the Beach’