Mie og Wafande: Vi har altid godt kunne lide hinanden
Der opstod med det samme god kemi mellem Wafande og Mie, der havde lyst til at danse sammen, allerede før de havde mødt hinanden for første gang.
Fredag kunne Mie Martha Moltke, 39, og Wafande, 37, ånde lettet op, da de overlevede en omdans mod Vicky Knudsen og Martin Parnov Reichhardt. Det betyder blandt andet en uge mere i hinandens selskab, hvilket er noget, parret har fundet ud af, at de nyder.
Men det har de faktisk gjort fra allerførste møde.
- Vi blev vildt glade, da vi fandt ud af, vi skulle danse sammen. Jeg har altid gerne ville danse...
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerner afsløret: Tog hjem sammen
- Hun har altid gerne ville danse med mig, færdiggører Wafande Mies sætning.
- Ej, men jeg har altid godt kunne lide dig, selvom jeg aldrig har mødt dig før nu. Så det er mega fedt at have dig som dansepartner, siger Mie.
De følelser er gengældt fra Wafandes side.
- Jeg sagde, at det står i min kontrakt, at jeg kun vil have Mie, fortæller han.
LÆS OGSÅ: TV 2-deltager føler sig snydt: Jeg meldte mig til et eksperiment ikke et reality-program
For lidt over en uge siden blev parret spottet, da de sammen tog hjem fra 'Vild med dans'-studiet og kørte til Wafandes lejlighed. Men det lyder dog til, at det bare er et godt venskab, der er opstået imellem dem.
– Ja, ligesom så mange andre gange kørte jeg Fifa (Wafandes hund, red.) hjem, og Mie var med i bilen. Vi hænger ud sammen hele ugen, vi er jo dansepartnere, forklarede sangeren efterfølgende.
Vinder med Wafande
Den 198 centimeter høje Wafande var til at begynde med lidt nervøs for, hvordan det ville gå, når han skulle klemme sin størrelse 49 ned i en latinsko med hæl, men indtil videre er det gået meget godt, og Wafande og Mie har de sidste par fredage med 22 og 23 point fra dommerne placeret sig i midterfeltet.
Men der er endnu højere ambitioner hos især Wafande.
- Jeg går all in og vil gerne nå så langt som muligt. Jeg er en meget dårlig taber, fortæller han.
Derfor er det heldigt, at han er i hænderne på en af de mest erfarne trænere.
LÆS OGSÅ: Faustix udsat for ubehagelig oplevelse
- Når man har været med i 15 år, så ved man, hvor umuligt det er at regne ud, hvordan det kommer til at gå. Det gælder bare om at holde fokus på en selv, og så gøre alt, hvad man kan. For mig handler det om at have det så sjovt som muligt og få Wafande gjort så god som mulig. Det er det, vi selv kan stå for. Og jo længere man kommer, jo mere kan man nå at lære.
Mie har flere gange stået i en kvartfinale, det gjorde hun i 2007 med Lai Yde og i 2016 med Thomas Buttenschøn. Men hun har aldrig vundet.
- Det kommer nu, siger Wafande.
Musikeren er tidligere blevet spurgt, om han ville medvirke i 'Vild med dans', og efter han i sommeren 2019 meldte ud, at han ville udgive sin sidste plade og tage på sin sidste turné, havde han dette efterår plads i kalenderen til at kunne sige ja.
LÆS OGSÅ: WOW! Så vildt et værelse har Bendtners søn