Mascha Vang taler ud om flytning: Ekskæresten VAR med på råd
Det er forkert, hvis folk tror, at Mascha Vang bare flytter med datteren uden at have spurgt Hollies far, Nicolas Kieasa.
Den kendte blogger, forretningskvinde og realitydeltager Mascha Vang har fundet en kærlighed så stor, at hun flytter til Jylland, hvilket hun ellers havde svoret, at hun aldrig ville gøre. Da hun i forrige uge offentliggjorde på sin Instagram-profil, at nu havde hun købt et hus i Kolding sammen med kæresten Troels, kom der især én bemærkelsesværdig kommentar.
LÆS OGSÅ: Mascha og Troels har købt hus: Det var slet ikke det, jeg ville ha'
- Det er svært at finde mit tillykke med det her frem, men tillykke og jeg ønsker jer naturligvis alt det bedste, men at min Hollie flytter 200km væk fra faaaaar overskygger alt. Jeg har stadig svært ved at finde ord eller en sætning, der beskriver min skuffelse. #endnuenmavepusterpålivetsvej, skrev Nikolas Kieasa, som er far til Maschas datter, Hollie Nolia.
Kommentaren blev debatteret på Maschas Instagram, og i weekenden fik den Annette Heick til at skrive et blogindlæg om, at det er forfærdeligt, når forældre uden videre rykker teltpælene op og flytter langt væk fra modparten, fordi de har fundet en ny kæreste. Hun konkluderer ud fra Nicolas' kommentar, at han i hvert fald ikke har været taget med på råd. Men det er en fejlkonklusion, som har fået Mascha Vang til tasterne.
LÆS OGSÅ: Nadia Shila frygter utroskab efter brylluppet
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre, hvorfor Mascha startede sin blog op.
- Nicolas og jeg taler dagligt sammen, og vi har naturligvis mange gange talt om at flytte til Kolding, og hvordan han havde det med det, inden vi købte hus. I processen spurgte jeg ham flere gange til råds om husvalget, ligesom vi talte om, hvad der var bedst af beliggenhed i forhold til ny skole osv., skriver Mascha på sin blog og fortsætter:
- Han var selvfølgelig ikke glad for situationen, det aller bedste for ham ville jo være, vi blev boende, men han ville ikke sætte sig imod det, og det er jeg meget taknemmelig for. Der er mange løsninger, der kunne være mere optimale, f.eks. at mor og far boede sammen eller tæt på hinanden. Men som med mange andre, ser det ikke sådan ud.
LÆS OGSÅ: Mascha om forholdet til sin nye kæreste: Dét skal der laves om på
Mascha: Der er ingen konflikt
Mascha Vang har aldrig lagt skjul på, at bruddet fra Nicolas Kiesa indeholder meget mere, end de har fortalt offentligt, og hun skriver da også på bloggen, at hun har mange skuffelser gemt i en knude dybt nede i maven, men det vedkommer ikke nogen. De to har et godt forhold i dag og et godt samarbejde omkring datteren, og Mascha har ikke lyst til, at der skal rippes op i fortiden - og heller ikke lyst til, at der skal tolkes forkert på nutiden.
- Jeg forstår godt, at Nicolas har lyst til at fortælle, at han synes, det er ærgerligt at vi flytter, selvfølgelig er det det, og det har vi talt om. Ingen skal da tro, at han bare er ligeglad, for det er han ikke. Jeg er bestemt heller ikke ligeglad, jeg er rigtig ærgerlig over at dette er et valg jeg er nødt til at tage, skriver Mascha på sin blog og fortsætter med sin vigtigste pointe:
LÆS OGSÅ: Sarah Louise bekræfter: Dropper ‘Forsidefruer’ – men får nyt program
- Der har endnu ingen konflikt været mellem Nicolas og jeg omkring flytning, så det er uforståeligt for os begge, at andre føler trang til at blande sig i det. Hollie Nolia er et højt elsket barn, som vi samarbejder godt omkring, og det vil vi egentlig gerne blive ved med og helst uden alle andres indblanding. Man må gerne følge med, men det er ikke op til andre at dømme, bedømme eller blande sig i hvordan vi får det til at hænge sammen, i vores kludetæppefamilie.
Efter Annette Heicks blogindlæg kom på, ringede Mascha til Annette og fortalte, at indlægget sårede hende, fordi hun finder det uretfærdigt, at der bliver konkluderet på hendes liv offentligt på den måde. Læs hele indlægget på Maschas blog HER, og læs Annette Heicks blogindlæg HER.
LÆS OGSÅ: CHOK: Politiundersøgelse fik TV3 til at droppe ‘Paradise’-program
Hør Mascha fortælle om husjagten i videoen herunder:
LÆS OGSÅ: Derfor er Karsten Ree slet ikke med i den nye sæson af ‘Forsidefruer’