Mascha Vang skal giftes: Se den flotte forlovelsesring

Efter tre år som kærester skal Mascha Vang og Troels Krohn Dehli giftes

I al hemmelighed har Troels Krohn Dehli været nede på knæ for at fri til Mascha Vang.

- Mit højdepunkt for 2021 var, da Troels i oktober friede til mig. Jeg sagde JA, skriver influenceren og iværksætteren på Instagram.

Se videoen, hvor Mascha og Troels ankommer til Zulu Comedy Galla. 

LÆS OGSÅ: Medina afslører graviditet 

En lykkelig Mascha fortæller HER&NU, at Troels overraskede hende i garderoben på Det Kongelige Teater, efter hun og Thomas Evers Poulsen havde danset i det store "Vild med dans knækker cancer" show.

Forlovelsesringen, der er fra juvelér Hartmanns, er udført i hvidguld og besat med en stor diamant. (Foto: Henrik R. Petersen)
Forlovelsesringen, der er fra juvelér Hartmanns, er udført i hvidguld og besat med en stor diamant. (Foto: Henrik R. Petersen)

- Han havde insisteret på at komme backstage. Det havde vi ellers fået at vide ikke kunne lade sig gøre. Jeg fik et chok, da han var der, da jeg kom ind i garderoben. Thomas og jeg havde skiftet, så vi var i badekåber, da vi kom ind, og så sad han der i smoking med fine blomster til mig. Thomas pakkede meget hurtigt sine ting og forsvandt, siger Mascha, der kort efter oplevede det store romantiske øjeblik.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang og datteren får debut sammen i ny film

- Så gik han ned på knæ. Jeg kan ikke huske et ord af, hvad han sagde. Jeg var helt paf, griner Mascha, der straks gav Troels sit ja.

Parret har endnu ikke sat en bryllupsdato, men de ved, det skal være en kæmpe fest og håber at kunne blive gift i løbet af næste år.

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne'-par lykkelige: Endelig kan vi komme til Australien

Mascha stråler af lykke. Her ses hun med Troels og sine forældre, John og Connie, kort efter han havde været nede på knæ i garderoben på Det Kongelige Teater. (Foto: Henrik R. Petersen)
Mascha stråler af lykke. Her ses hun med Troels og sine forældre, John og Connie, kort efter han havde været nede på knæ i garderoben på Det Kongelige Teater. (Foto: Henrik R. Petersen)

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-forældre knust efter hospitalsbesøg: Vi havde for høje forventninger