‘Årgang 20’-forældre knust efter hospitalsbesøg: Vi havde nok for høje forventninger

Forældreparret havde håbet på en anden besked fra lægen, da sønnen i dag blev undersøgt på hospitalet.

Af Rikke Lynge - 29. december 2021 kl. 18:55

‘Årgang 20’-familien bestående af Maria, Daniel og sønnen Louie var i dag til scanning på hospitalet for at tjekke sønnens nyreleder, da han tilbage i september blev opereret for forsnævring ved urinlederen, og her fik de bestemt ikke det svar, de havde regnet med.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor ‘Årgang 20’-parret Lisbeth og Christian sætter ord på Lisbeths angst. 

LÆS OGSÅ: Her er årets par 2021! 

– Under scanningen sammenlignede ham, der scannede, billeder fra Louies sidste scanning med det, han kunne se nu. Han kunne se, at det altså ikke var væk. Han sagde ikke så meget andet end det, og så fortalte sygeplejersken, at vi ville blive kontaktet en af de kommende dage, fortæller Maria til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Ung mor jubler efter stort vægttab: Jeg er i mål

Maria og Daniel havde håbet på, at operationen havde gjort deres søn helt rask, men lige nu er de slået tilbage og står i uvished.

– Vi er lidt i chok og kede af det. Men vi havde nok også lidt for høje forventninger til, at det hele bare ville være væk nu, fortæller Maria, hvis søn lider af sygdommen hydronefrose.

LÆS OGSÅ: Philines søde afsløring: Livlig julegave

Den skønne familie fra TV 2-programmet ‘Årgang 20’ er tilbage på TV 2 den 4. januar 2022.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Maria Brask Mainz (@mariamainz)