Mascha Vang sælger sit hjertebarn: Dét skal der ske nu

Mascha Vang har planer om at lave store ændringer i sit liv i fremtiden.

Godt to år efter det gik i luften, har Mascha Vang nu solgt sit blog-univers Blogly.dk til Bloggers Delight. Det skriver hun på sin blog.

-  Jeg har simpelthen solgt 'Blogly' til 'Bloggers Delight'. Det betyder, at 'Blogly' fortsætter med at være 'Blogly', og det er stadig herfra, de andre bloggere og jeg selv blogger. Det er også mig, der er vært for vores fremtidige 'Blogly'-arrangementer, men at det nu er 'Bloggers Delight', der ejer og driver det. Her føler jeg selv, at vi er i gode hænder - hos nogle af de mest erfarne og største spillere på markedet, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Her er beviset: Geggo og Cengiz ER blevet gift

Da Mascha Vang i sin tid oprettede sin blog, var det hos 'Bloggers Delight', som hun altså nu har solgt 'Blogly' til. Nu vil Mascha i stedet fokusere endnu mere på datteren Hollie Nolia.

- Det sidste halve år er der sket ting, der virkelig har sat livet i perspektiv for mig. Jeg er blevet mere opmærksom på, hvordan jeg prioriterer min tid, og hvad der gør mig lykkelig helt inde i marven. Det gør min datter naturligvis, og når alt kommer til alt, så er der ingen penge, der nogensinde vil kunne betale den tid tilbage sammen med hende, som jeg lige nu bruger på at hænge i telefonen hver eftermiddag og aften for at drive en virksomhed ved siden af alt det andet, jeg også laver, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang køber unge fyre

Men Mascha Vang kommer langt fra til at sidde stille. Der er nemlig allerede lagt en masse planer for fremtiden.

- Jeg vil bruge mere tid på min egen blog, som jeg har forsømt og finder stor glæde i at opdatere, mere end jeg har gjort den seneste tid. Min egen blog er en selvstændig virksomhed, som den hele tiden har været, med et par ansatte, som jeg stadig beholder.

- Jeg skal udvikle nye produkter til min produktlinje, der lige nu tæller en selvbrunerlinje, som allerede har vundet flere fornemme priser, og så er jeg i gang med at planlægge noget frivilligt arbejde, hvor jeg forhåbentlig kan gøre en forskel.

GALLERI: Maschas vilde forvandling

LÆS OGSÅ: Mascha Vang bliver filmstjerne: Min pigedrøm er gået i opfyldelse