Mary i Bangladesh: Spreder håb og glæde
Mødet med flygtningene og de lokale kvinder gjorde et stort indtryk på kronprinsessen.
Bangladesh er et af verdens fattigste og tættest befolkede lande og samtidig det sted på kloden, hvor samlet set flest mennesker er truet af klimaforandringer.
Det fik kronprinsesse Mary lov at opleve på tæt hold under sin tre-dages rejse til det sydasiatiske land i sidste uge.
LÆS OGSÅ: Frederiks rørende gensyn: Han har passet på mig
Efter den officielle modtagelse i hovedstaden Dhaka gik turen til verdens største flygtningelejr i Cox’s Bazar-distriktet, der ligger ved grænsen til Myanmar og siden til Sundarbans, som er et af verdens største mangroveområder.
FN anslår, at der i Cox’s Bazar bor godt en million muslimske flygtninge, de såkaldte rohingyaer, der i 2016 blev fordrevet fra Myanmar. Deres svære forhold bliver yderligere vanskeliggjort af hård monsunregn, oversvømmelser, cykloner, skybrud og mudderskred.
Smilet kom frem
Udover flygtningelejren besøgte kronprinsesse Mary også en lillle landsby, hvor hun talte med lokale beboere om at huse så mange flygtninge og hørte om dyrkningen af afgrøder, der finder sted med dansk støtte.
Midt i det hele dukkede en pige opmed sit gedekid, som hun ville vise Mary. Kiddet bragte en masse smil frem, der på rørende vis byggede bro mellem den danske kronprinsesse og den lille pige.
LÆS OGSÅ: Kronprinsesse Mary afslører: Sådan opdrager vi børnene
Mødet med flygtningene og de lokale kvinder gjorde meget stort indtryk på den kommende dronning.
– Vi har fået et førstehåndsindtryk af, hvad det vil sige at være flygtning i Cox' Bazar-lejren. Og forholdene er ekstremt svære. Oveni det kommer klimaforandringer. I dag kan vi mærke varmen, men om lidt kommer monsunen, og det er folk bekymrede over, fortalte hun rørt på et pressemøde.
– De fleste, næsten alle, vil gerne vende hjem igen. Der er ingen, der vælger at flygte. Det er vilkårene af en konflikt sluttede kronprinsesse Mary.