‘Luksusfælden’-ekspert afslører graviditet
Eksperten fra 'Luksusfælden' Louise Fredbo-Nielsen er gravid.
Selvstændig fremtidsforsker og vært på TV3-programmet 'Luksusfælden', Louise Fredbo-Nielsen, 38, er gravid med sit tredje barn, det fortæller hun til Realityportalen og HER&NU, Men hun har ikke helt styr på alle fakta her tredje gang.
- Første gang, jeg var gravid, der havde jeg den på dagen, men her tredje gang, kan jeg næsten ikke engang huske det, griner Louise til spørgsmålet om, hvor langt hun er henne. Dog kender hun terminen.
- Jeg skal føde til august, så kan man regne den ud selv derfra.
LÆS OGSÅ: Tidligere sportsstjerne afslører graviditet
Ifølge Louise var det planlagt, at hun og kæresten Christopher Tolstrup skulle have et barn mere, men de trækker spændingen med kønnet.
- Vi har aftalt, at hvis vi kan holde vores nysgerrighed, så finder vi ud af det til fødslen. Vi vidste godt kønnet med de andre to, og nu har vi jo en dreng og en pige, så for at gøre det lidt specielt her med nummer tre, så kunne vi godt spice det lidt op og først finde ud af det ved fødslen, fortæller Louise, der har børnene Ingrid på to og Herbert på fem år, og de ser frem til en søskende mere.
- Vores ældste håber vitterligt, det bliver en lille Lars, og vores yngste går mest bare op i, at der ligger en lille baby derinde, som hun finder legetøj til, så de glæder sig rigtig meget, fortæller Louise.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Derfor fortsatte Daniel i ‘Luksusfælden’
Louise kan dog forsikre, at navnet Lars ikke er på tale. Derimod taler parret om navnet Osvald, hvis det bliver en dreng, og bliver det en pige, så er de lige nu på bar bund i forhold til navne.
- Osvald er bare et godt gammeldags navn, og det passer godt til de to andre, fortæller Louise.
LÆS OGSÅ: Janni Ree afslører de nye tv-planer
Stadig forlovet
Louise og kæresten Christopher har været forlovet i snart seks år og med udsigten til en lille baby, så fremskyndes bryllupsplanerne ikke.
- Der var nogle planer langt tilbage, da vi blev forlovet, og så kom Corona jo pludselig også, så masser af undskyldninger. Det kommer engang, hvor jeg kan drikke en masse champagne til et bryllup igen, forklarer Louise.
LÆS OGSÅ: Marianne efter 'Luksusfælden': Rejser til USA