'Luksusfælden'-deltagere raser over programmet

Ægteparret Camilla og Jesper er dybt utilfredse med, hvordan de bliver fremstillet i 'Luksusfælden' - og de stoler heller ikke på de beregninger, som eksperterne har lavet.

Her tirsdag aften kunne man se ægteparret Camilla og Jesper fra Høng i TV3-programmet 'Luksusfælden'. Det har Camilla og Jesper selv gjort, og de er rasende over, hvordan de bliver fremstillet i programmet.

- Vi er rigtig sure og kede af det billede, der bliver sendt af os i fjernsynet nu, fordi det er slet ikke sådan, det er. Vi ved godt, det er tv, men vi havde trods alt regnet med, de ville have den rigtige historie med, raser Camilla til Realityportalen.

Realityportalen har også været i kontakt med NENT Group, der står bag 'Luksusfælden', men her har man ikke ønsket at kommentere kritikken.

SE BILLEDERNE: De kendtes søde fastelavns-børn

Min gæld er ikke selvforskyldt!

Blandt andet bliver det i programmet ikke nævnt, at Jesper både dengang og nu er sygemeldt grundet en rygskade med adskillige brækkede ribben og brud på ryggen, ligesom resten af grundlaget for parrets skrantende økonomi heller ikke bliver forklaret i programmet. Noget, som parret havde understreget adskillige gange, var vigtigt for dem, forklarer Camilla til Realityportalen.

- Jesper har en masse dum gæld fra tidligere, det er, hvad det er, men min gæld er ikke selvforskyldt. Jeg har drevet min egen virksomhed - som der heller ikke bliver fortalt i programmet - og den gæld, jeg har, er fordi, jeg havde en helvedes masse kunder, som ikke har betalt deres regninger, ergo har jeg ikke kunne betale mine. Så min gæld er i og for sig ikke selvforskyldt. Men jeg blev udstillet som værende én, der bare er på ressourceydelse, forklarer Camilla, der var selvstændig maler i fire år, før hun måtte lukke virksomheden ned.

LÆS OGSÅ: Her er den nye ekspert i 'Luksusfælden'

Camilla har dog rigtigt nok været på ressourceydelse, indtil hun fik job som operatør kort før optagelserne. Men baggrunden for, at hun fik ydelsen, ville hun gerne have haft uddybet i programmet.

- Der er også en grund til, at jeg var på ressourceydelse, og det var fordi staten svigtede. Jeg blev sygemeldt, røg på sygebarsel med bækkenløsning, og i og med at jeg havde været sygemeldt inden, jeg skulle på rigtig barsel, så lever man åbenbart ikke op til beskæftigelseskravet, så derfor kunne jeg ikke få barsel, forklarer Camilla.

Camilla stejlede, da eksperterne bad hende sælge sit hus, men hun overgav sig til fornuften og prøver stadig at få solgt huset (Foto: TV3)
Camilla stejlede, da eksperterne bad hende sælge sit hus, men hun overgav sig til fornuften og prøver stadig at få solgt huset (Foto: TV3)
Camilla og Jesper fra 'Luksusfælden' program to (Foto: TV3)
Camilla og Jesper fra 'Luksusfælden' program to (Foto: TV3)

LÆS OGSÅ: Ærlige Lærke: Sådan har jeg det med Asbjørn og Christel

Får regnet eksperterne efter

Udover fremstillingen i 'Luksusfælden', så er ægteparret Camilla og Jesper heller ikke tilfredse med de beregninger, som eksperterne har lavet over deres økonomi.

Camilla spurgte flere gange ind til det, fortæller hun, men hun fik aldrig svar på, hvordan eksperterne havde fundet frem til flere af tallene, blandt andet hendes gæld til SKAT, som hun selv kan se er over 100.000 kroner lavere, end hvad eksperterne beskrev.

- Der er stadig nogle tal, der ikke passer sammen. Altså for helvede, nu har jeg jo drevet virksomhed i fire år, jeg har sådan rimeligt styr på tal selv, forklarer Camilla, der flere gange har efterspurgt dokumentation og forklaringer for eksperternes beregninger.

- Generelt så er der jo rimeligt hold i det, der er bare nogle tal og nogle udregninger, der er forkerte og som ikke stemmer overens. Så vi har sat nogle eksterne til at kigge hele lortet igennem også. For der er meget af det, jeg ikke stoler på, forklarer Camilla.

LÆS OGSÅ: Fra realitystjerne til alenefar: Nu taler Walid ud

.. har dog reddet forholdet

Dog fortryder Camilla og Jesper ikke deres deltagelse i programmet, fordi det trods alt også har ført meget godt med sig.

- Der har hele tiden været nogle spørgsmål, vi ikke har kunnet få svar på, og så bliver vi udstillet på en måde, vi er rigtig utilfredse med. Men selve de forhandlinger, eksperterne har lavet med kreditorerne, og den hjælp, vi har fået, er vi yderst taknemlig for, understreger Camilla.

- Det har højest sandsynligt reddet vores forhold, fordi vi gang på gang havde løbet panden mod en mur, når vi selv havde prøvet at forhandle med kreditorerne og måske begge to havde givet lidt op. Nu er der kommet mere ro på derhjemme, og vi diskuterer ikke lige så meget, fordi vi nu har et overblik over den værste rod til det onde, forklarer Camilla.

LÆS OGSÅ: 5 ting, du ikke vidste om 'Luksusfælden'

Camilla fortæller også, at hende og Jesper har fulgt eksperternes budget til punkt og prikke, selvom de betvivler nogle af beregningerne. Parret har dog endnu ikke fået solgt deres huse, men de har det stadig til hensigt.

Camilla og Jesper fra 'Luksusfælden' program to (Foto: TV3)
Camilla og Jesper fra 'Luksusfælden' program to (Foto: TV3)