AFSLØRING: Ny ekspert i 'Luksusfælden'

'Luksusfælden' på TV3 er kommet til sæson 26, og her venter et nyt ansigt blandt eksperterne.

Når TV3 og Viaplay den 9. februar har premiere på 'Luksusfælden', så er det 26. gang, programmet vises, og det er dermed også 26. gang, at et hold eksperter skal hjælpe danskere med at rette op på deres økonomiske udfordringer.

I år er der en ny ekspert i programmet - Louise Fredbo-Nielsen er fremtidsforsker og forfatter til bestsellerbogen 'Sæt Kursen - Lær at investere på 8 uger’. Hun er den helt rette til at hjælpe danskerne til en bedre økonomi. 

LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-Mikkels svære liv: Må tage 31 piller mod smerter hver dag

- Kender du ikke godt følelsen af at stå i en situation, som du bare ikke kan overskue og ikke se dig ud af? En situation, som er så svær, at du skal ud af den, men du ved bare ikke hvordan? Det gør jeg, og det er jo netop den situation, deltagerne i 'Luksusfælden' står i. Jeg synes, at det er en gave, at jeg kan være med med til at give deltagerne en hjælpende hånd med at få styr på deres økonomi - for hvis der er rod i økonomien, er der mange andre ting, som man ikke kan overskue. At vi har styr på økonomien er fundamental for vores velbefindende, siger Louise Fredbo-Nielsen i en pressemeddelelse fra NENT Group.

LÆS OGSÅ: Stor redningsaktion i Lene Beiers have

Den nye ekspert i 'Luksusfælden' Louise Fredbo-Nielsen (Foto: NENT Group/Thomas Dahl)
Den nye ekspert i 'Luksusfælden' Louise Fredbo-Nielsen (Foto: NENT Group/Thomas Dahl)

Med en cand.merc i International Business & Politics fra CBS, Paris og Beijing med speciale i innovation og iværksætteri har Louise meget at bidrage med i programmet.

LÆS OGSÅ: Efter 'Luksusfælden': Sådan går det Dennis og Pernille

- Der er rigtig mange, der ikke tror på, at de kan finde ud af penge, tal og budgetter – mange, der tror, at de er for dumme til at have styr på det, og at man minimum skal gå i et mørkeblåt jakkesæt og arbejde i en bank for at kunne finde ud af penge. Det kender jeg alt til. På trods af en kandidatuddannelse fra CBS, har jeg i mange år følt mig som en idiot, når det kom til økonomi. OG jeg kender alt til følelsen af at være et sted, hvor man ikke føler, at man kan bunde. Men jeg ved også, at langt de fleste sagtens kan lære det, og dét budskab er vigtigt for mig at få ud, siger Louise Fredbo-Nielsen.

LÆS OGSÅ: WOW! Kendisser raser over Martin Jensen

Louise er 36 år, hun er oprindeligt fra Nordjylland, men bor i dag i Søllerød med Christopher og deres to børn Herbert på 4 år og Ingrid på 1 år.

Se traileren for den nye sæson af 'Luksusfælden' herunder: