Lise forklarer: Leif var ikke mit andet valg

I sidste uge udgav HER&NU en artikel, hvori det fremgik, at Lise i første omgang skulle have været blandt hovedrollerne i 'Landmand søger kærlighed'. I artiklen stod der, at Leif af den årsag var Lises andet valg, men det er langt fra sandheden, hvis man spørger den lattermilde 62-årige kvinde.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor ‘Landmand’-Katja fortæller om sit landbrug. 

- Jeg havde ikke tænkt mig at deltage i 'Landmand søger kærlighed', hvis jeg ikke selv skulle være landmand, men det ændrede sig, da jeg så Leif. Der opstod en ny mulighed, forklarer Lise og fortsætter:

- Jeg blev fuldstændig betaget af Leif. Han havde et glimt i øjet, og så er han en mand, som ikke er bange for at vise sine følelser. Derudover har han den her landlige vibe, som jeg godt kan lide.

LÆS OGSÅ: Kendt radiovært raser over 'Vild med dans'-deltagers exit

At Lise skrev til Leif havde altså intet at gøre med at komme på tv. Faktisk gjorde den 62-årige kvinde sig ekstremt umage for at vinde landmandens hjerte.

- Jeg skrev det længste og smukkeste brev til Leif. Jeg gik i detaljer, og jeg beskrev mit liv. Jeg var ærlig, åben og sårbar. Brevet endte næsten med at være fem A4 sider, fortæller hun og fortsætter:

- Derudover havde jeg lyst til at date under nye rammer. Jeg synes, at 'Landmand søger kærlighed' er et seriøst datingprogram, og det havde jeg lyst til at afprøve.

LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender'-stjerne afslører vildt vægttab

Venner i dag

Selvom Lises brev blev udvalgt ud af 42 breve, endte hun ikke med at løbe med landmandens hjerte. Dog skal de snart ses.

- Jeg vil Leif det bedste. Vi har snakket om, at vi alle sammen (Leif og de resterende bejlere red.) skal ses efter programmet, og jeg glæder mig sådan til at se og høre, hvem han er endt med at vælge, lyder det fra Lise, som dog har en klar fornemmelse.

LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt kom Cecilie Schmeichel i forkøbet

Man kan se 'Landmand søger kærlighed' på TV 2 hver tirsdag klokken 20 eller på TV 2 PLAY.