'Kongerne'-Babs elsker rollen som mor: Alt er ændret

Realitydeltageren har for alvor fundet sig til rette i sin nye rolle.

Den 18. august klokken 15:25 ændrede livet sig for altid for 'Kongerne'-deltageren Sarah Skou Christensen - eller Babs, som hun hed i programmet. Her blev realitydeltageren nemlig mor til en lille datter på 51 centimeter og 3104 gram.

Siden er der næsten gået tre uger, og Sarah er for alvor faldet til rette i rollen som mor. Det fortæller den lykkelige realitydeltager til Realityportalen.dk.

- Den første tid er gået helt vildt godt. Tiden er fløjet afsted, og jeg har aldrig været mere lykkelig. Jeg er velsignet med den dejligste og nemmeste lille datter, og hun fylder allerede min hverdag op med så meget glæde, siger Sarah

- Det er helt overvældende. Både venner og familie har taget fantastisk godt imod hende, og det betyder alverden for mig. Alt er ændret nu, og jeg nyder virkelig at være blevet mor. Det er det bedste og største, der nogensinde er sket for mig.

LÆS OGSÅ: Højgravid ‘Kongerne’-babe er single: Jeg er blevet svigtet på det groveste

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se 'Babs' nyde spaen i 'Kongerne'-huset:

 

LÆS OGSÅ: Utålmodig ‘Kongerne’-Kia: Så meget har jeg taget på under graviditeten

Hård fødsel

Sarah har tidligere fortalt, at hun har kæmpet med en hård graviditet med slem bækkenløsning, mens hun også blev forladt af sin kæreste og måtte flytte midt i det hele.

- Min graviditet havde været meget hård, og til sidst kunne jeg ikke holde hverken mad eller drikke i mig og blev derfor sat i gang en uge før termin, siger Sarah, der endnu ikke vil fortælle mere omkring ekskæresten og årsagen til bruddet.

- Jeg vil gerne vente lidt med at uddybe omkring ham, da det helst ikke skal være det, der bliver lagt fokus på i en ellers stor glæde, siger hun med et smil.

LÆS OGSÅ: Gravide ‘Kongerne’-Kia folder sig ud

Mens graviditeten var hård, så var fødslen heller ikke den nemmeste.

- Mine veer startede derhjemme ved 16-tiden samme dag, og vi ankom på hospitalet 19:30 om aftenen, fortæller Sarah, der herefter måtte vente længe på at møde sin datter.

- Det var en halvlang og hård fødsel, som varede cirka 20 timer, fra vi ankom på hospitalet, til hun var ude. Men alt i alt havde jeg en god oplevelse og var på benene lige efter, og det var jo det hele værd.

LÆS OGSÅ: ‘Kongerne’-Walid: Man mister sexlysten med en gravid kæreste

Forelsket i navnet

Da datteren kom ud, var der hos Sarah ingen tvivl om, hvad datteren skulle hedde. Navnet var nemlig allerede klar, og da hun første gang så datteren, blev hun kun bekræftet i, at det var det rette navn.

- Hendes navn er Liva Nora. Der er som sådan ikke nogle specielle grunde til, at jeg har valgt det navn, men jeg har altid været forelsket i navnet Liva , så allerede efter kønsscanningen begyndte vi at kalde hende det.

- Og ja, så lignede hun bare en Liva, da hun kom ud, fortsætter Sarah.

LÆS OGSÅ: Kia brækkede halebenet under sex med Knaldperlen

Herunder kan du se det opslag, som Sarah delte kort efter fødslen:

LÆS OGSÅ: Babs afslører: Derfor er det slut med Biggie

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.