WOW: Ny fiktionsserie på vej om dronning Margrethe
Optagelserne til TV 2-serien 'Af Guds nåde' forventes at gå i gang i 2025.
Dronning Margrethes liv bliver det helt store omdrejningspunkt for en ny fiktionsserie som TV 2 - i samarbejde med produktionsselskabet Sam Productions - er i gang med at udvikle under arbejdstitlen 'Af Guds nåde'.
LÆS OGSÅ: Kong Frederiks private tanker og overvejelser
Det skriver Ritzau ifølge B.T.
Det er dermed TV 2's håb, at serien kan være med til at belyse, hvad kongehuset betyder for dansk identitet, men hvor serien også stræber efter at vise, hvordan samfundet og kongehuset har påvirket hinanden over tid.
LÆS OGSÅ: Vilde tal: Så mange tilskuere var med til fejringen
Det oplyser Pernille Bech Christensen, senior executive producer på TV 2, mere om ifølge B.T.
- 'Af Guds nåde' er en vigtig historie om alle os danskere fortalt med udgangspunkt i det danske kongehus og med Margrethe som omdrejningspunkt for historien, siger hun og fortsætter:
- Det er fortællingen om en familie, om en institution og om en anakronisme, der kæmper for at bevare sin relevans i en moderne tidsalder. Kongehuset er noget, alle danskere deler, uanset om man er tilhænger, modstander eller bare midt imellem.
Serien starter fra 1940 og vil komme tæt på den kongelige families op- og nedture samt de politiske dilemmaer, der også ligger og ulmer.
LÆS OGSÅ: Tronskiftet i 1972: Da Danmark fik en dronning
Men selve kernen i fortællingen er blot en pige og hendes familie, lyder det.
- Sam Productions har udviklet tv-serien gennem det seneste halvandet år i samarbejde med TV 2 - altså længe inden, at dronningen abdicerede og overlod tronen til kong Frederik, siger Pernille Bech Christensen afslutningsvis.
LÆS OGSÅ: Diez lægger sig fladt ned: Jeg har været en idiot
Lige nu er der ikke flere deltaljer om, hvilke navne, der er sat på rollelisten. Mediet oplyser dog, at én af personerne bag fiktionsserien er manuskriptforfatter Søren Sveistrup, som blandt andet har stået bag 'Forbrydelsen' og 'Kastanjemanden'.
LÆS OGSÅ: Manu Sareen om ny retning: Jeg har været ret nervøs
Derudover forventes det, at optagelserne til 'Af Guds nåde' går i gang i 2025.