Prinsesse Benedikte forlader Danmark: Derfor er hun rejst
Prinsesse Benedikte er i disse dage med SOS Børnebyerne i Etiopien.
Prinsesse Benedikte er rejst til Etiopien, hvor hun torsdag tog hul på et omfattende program.
Den 80-årige prinsesse er i det østafrikanske land sammen med SOS Børnebyerne, som hun har været protektor for siden 1995. Hun har tidligere været med dem i Kenya, Rwanda og Botswana.
– Når man har stået i et slumkvarter og set, hvordan mennesker lever, så bliver man meget ydmyg, har prinsesse Benedikte tidligere sagt om sine rejser med den velgørende organisation.
– Det, jeg husker bedst fra mine rejser, er de glade børn, jeg har oplevet i SOS-børnebyerne. I SOS-børnebyen får de kærlighed, tryghed og varme – alt det, der skal til for at danne en familie. Børn har brug for den varme og tryghed, som den voksne kan give. Det er åbenlyst for mig. Og det er her, SOS Børnebyerne med de kvinder, SOS-mødre, som træder ind som forældre for børnene, gør en utrolig stor indsats.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.