Pressemøde med de kvindelige landholdsspillere i håndbold forud for OL 2024. Rikke og Sarah Iversen.

Dansk håndboldstjerne opereret

Hun blev skadet i slutrunden i december og fløjet hjem, nu er hun opereret.

Håndboldkvinderne måtte undvære Althea Reinhardt og Sarah Iversen i de sidste kampe ved EM i december 2024. Begge spillere blev skadet og kunne ikke spille turneringen færdig.

LÆS OGSÅ: Jes Dorph fortæller alt om fyring og sexisme-anklager i ny bog

- Jeg har revet korsbåndet over og fået en skade i menisken. Jeg er pisseked af det og virkelig ærgerlig, sagde Sarah Iversen dengang til DanskHåndbold.

 Artiklen fortsætter under videoen.

Nu er Ikastspilleren, der er søster til Rikke Iversen, blevet opereret. 

- Jeg har fået lavet en rekonstruktion af forreste korsbånd og syet min menisk. Operationen gik, lige som den skulle, og alt andet i knæet var heldigvis sundt og stærkt, skriver Sarah i en status på Ikast Håndbolds Instagram og tilføjer: 

- Det er lidt for tidligt for mig at være positiv og optimistisk, for sandheden er, at natten har været hård, og jeg føler mig mere kørt over end levende lige nu.

Sarah ved dog inderst inde, at det nok skal gå og sender mellem linjerne en tak til sin mand, Mark Aaberg Iversen.

- Jeg tillader bare lige mig selv at surmule fra morgenstunden af. Jeg har i øvrigt Mark til at hjælpe og mandsopdække mig de næste otte uger og Elliot til at spørge mig hver time, om det ikke bliver bedre og bedre, skriver Sarah, der er mor til Elliot på snart fire år. 

LÆS OGSÅ: Helt nyt kapitel for kong Frederik: Tager næste skridt

Ifølge Sarah har Ikast Håndbold også allerede sendt hende et genoptræningsprogram, og flere af hendes holdkammerater fra Ikast og landsholdet ønsker hende god bedring og hepper på hende. 

Se opslaget herunder: