Prins Joachims nye liv i USA: Vi starter på en frisk
Selvom prins Joachim har planer om at vende hjem til Danmark på et tidspunkt, starter han på en frisk i USA.
Det var en veloplagt prins Joachim, 54, som i fredags ankom til første arbejdsdag på den danske ambassade i Washington D.C.
LÆS OGSÅ: DR-stjernerne afslører deres næste destination
Her tiltrådte han sin treårige stilling som ny forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché.
Flytningen til USA fra Frankrig, hvor han i tre år har været dansk forsvarsattaché, har dog ikke været uden udfordringer, men prins Joachim glæder sig over, at børnene grev Henrik, 14, og komtesse Athena, 11, allerede er faldet godt til.
LÆS OGSÅ: WOW: Stort nyt for Jasmin Gabay fra 'Den store bagedyst'
– Det er ikke nemt at flytte kontinent. Paris var vores anden hjemmebane, og Europa er Europa. Det kender vi. Det her er noget helt andet. Vi har haft nogle udfordringer og har stadig rigeligt at se til i forhold til indflytningen, men børnene startede i skole i mandags, og de er henrykte. De synes, det er spændende, og har allerede fået nye venner, så de er med til at bære smilet videre, sagde prins Joachim til de fremmødte medier.
Også Marie, 47, der tidligere har boet i New York og Boston, hvor hun studerede, er glad for flytningen.
LÆS OGSÅ: Gustavs hemmelighed: Sådan valgte han mellem 140 kvinder
– Hun er som en fisk i vandet i USA. Selvom vi allesammen er blevet ældre, og Washington ikke er New York eller Boston, så er vi jo ikke fremmede her. Kulturen er ikke fremmed. Det tager vi helt stille og roligt.
Prins Joachim forklarede også, at han har tænkt sig aktivt at bruge sin prinsetitel i sit arbejde for Danmark, da det for amerikanerne kan have ”en vis aha- eller girafeffekt”.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-deltager afslører: Fortryder sit valg
Selve titelkrisen, der brød ud, efter dronning Margrethe for snart et år fratog hans børn deres prinse- og prinsessetitel, ville han ikke tale om.
– Vi starter på en frisk her. Det er spændende, sagde han venligt.
LÆS OGSÅ: Molly Egelind bestjålet ved højlys dag