NU ER DE HER: Se de opsigtsvækkende billeder af kronprins Frederik og Genoveva Casanova
Billederne, der har skabt overskrifter verden over, er nu til fuld skue for offentligheden. Se dem her.
For knap en uge siden bragte det spanske ugeblad Lecturas nogle såkaldt "afslørende" fotos fra kronprins Frederiks hemmelige besøg i Madrid ugen før, mens kronprinsesse Mary var i USA.
LÆS OGSÅ: Markus Grigo åbner op efter ulykke: Dårlig samvittighed
Kronprinsen var nemlig rundt i den spanske hovedstad sammen med mexicanske jetsetter, tidligere model og 'Masterchef'-deltager, 47-årige Genoveva Casanova.
Angiveligt viser billederne ifølge Lecturas de to på et privat restaurantbesøg og at kronprinsen efterfølgende skulle have overnattet i Casanovas lejlighed.
Og nu har det britiske medie Daily Mail lagt billederne ud til offentlig skue på deres hjemmeside. Du kan se billederne ved at klikke HER.
Afviser romantisk forhold
Efter billederne vakte stor opsigt, ikke blot i Spanien og Danmark men verden over, afviste Casanova over for det konkurrence spanske medie Hola!, at hun og kronprins Frederik skulle være andet end gamle venner med fælles bekendte.
LÆS OGSÅ: Afbrød tv-optagelser: Casper Christensen indlagt
- Jeg benægter kategorisk udsagn, der antyder et romantisk forhold mellem kronprins Frederik og mig. Ethvert udsagn af denne type er ikke kun blottet for sandhed, men giver også en forkert fremstilling af fakta på en ondsindet måde. Dette er overgivet til advokater, som vil tage sig af de relevante skridt for at beskytte min ret til ære, sandhed og privatliv, sagde Genoveva Casanova til mediet.
LÆS OGSÅ: Petra Nagel har sat huset til salg
Dog afholder benægtelsen ikke Daily Mail fra at kalde det for en "royal skandale", ej afholder det heller rygterne fra at svirre om, at de to har et romantisk forhold, og det er stadig uvist, hvad der ligger bag de opsigtsvækkende billeder.
LÆS OGSÅ: WOW: Sofie Linde vender tilbage