Medie: Dronning Anne-Marie afviser at skifte navn

Der er endelig indgået en aftale med den græske regering om kongefamiliens statsborgerskab.

En række medlemmer af den græske kongefamilie har efter 30 år fået deres græske statsborgerskab tilbage.

Men ifølge det græske medie To Vima, er dronning Anne-Marie ikke blandt dem.

Det græske monarki blev afskaffet ved en folkeafstemning i 1974, og i 1994 fik medlemmerne af kongehuset, der dengang levede i eksil i Storbritianien, frataget deres statsborgerskab.

I 2013 flyttede kong Konstantin og dronning Anne-Marie tilbage i Grækenland, hvor de nåede at få 10 år sammen. Kongen døde efter lang tids sygdom i januar 2023.

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethes rørende gensyn med Christian

Efter en ansøgning har de nu fået det tilbage mod at tage et efternavn. De har valgt De Gréce efter kong Konstantins onkel, Michel De Gréce, der døde i sommer.

Michel de Gréce, der også var kendt som prins Michael af Grækenland og Danmark, blev 85 år gammel.

DEN SØDE VIDEO: Dronning Mary på julebesøg

- Det er med dybe følelser, at vi efter tredive år har fået græsk statsborgerskab igen. Loven fra 1994 fratog os vores statsborgerskab, og gjorde os statsløse med alt, hvad dette indebærer af individuelle rettigheder og stor følelsesmæssig nød, skriver den græske kongefamilie i en pressemeddelelse, der i sin fulde ordlyd kan læses nederst i artiklen.

Dronning Anne-Marie og droning Margrethe i Tivoli lørdag den 30. november 2023.

HER&NU har tidligere beskrevet, at kong Frederik ikke har ændret dronning Margrethes tidligere beslutning om at give den græske kongefamilie danske diplomatpas.

Det er ikke bekræftet hvilke medlemmer af det græske kongehus, der har taget efternavnet De Gréce og fået statsborgerskab.

SE BILLEDERNE: Dronningen julehygger i London med den svenske greve

Det græske medie To Vima, der skriver, at dronning Anne-Marie har afvist at tage efternavnet, spekulerer i at det kan skyldes et ønske om at beholde de titler, hun har som medlem af den danske kongefamilie

Det er dog ikke bekræftet af hverken Anne-Marie eller det danske kongehus, skriver Ritzaus Bureau.

Meddelelsen fra den græske kongefamilie

- Det er med dybe følelser, at vi efter tredive år har fået græsk statsborgerskab igen. Loven fra 1994 fratog os vores statsborgerskab, og gjorde os statsløse med alt, hvad dette indebærer af individuelle rettigheder og stor følelsesmæssig nød.

- Vores far og vores familie respekterede fuldt ud resultatet af folkeafstemningen i 1974. Bestemmelsen i 1994-loven om statsborgerskab, et resultat af den politiske status på det tidspunkt, passede imidlertid ikke til en tidligere leder af den græske stat og en institution, der trofast tjente landet. Vores fars bortgang markerede afslutningen på en æra.

- Forudsætningen for genindsættelse af vores nationalitet var at erklære et efternavn, så vi valgte det, som vores afdøde onkel, Michel De Gréce, valgte, som var det eneste kendte for os, da vores familie aldrig har haft et efternavn.

- I de år, vi var frataget vores statsborgerskab, var vi drevet af pligten og æren at tjene vores land med loyalitet og hengivenhed, uanset hvor vi var, med alle vores midler. De samme principper vil vi fortsætte med at lede vores familie efter.

LÆS OGSÅ: Kong Frederik overrasker med juleferie i Madrid