Kronprinsesse Marys alvorlige kamp: Frygter hudkræft
Kronprinsesse Mary er ramt af solskader i form af pigmentforandringer.
Som ung oplevede kronprinsesse Mary, 51, som mange andre at blive forbrændt af solen, og siden har hun haft stor respekt for de stærke UV-stråler, der kan øge risikoen for kræft.
LÆS OGSÅ: Sussi afslører ny yngre kæreste
I mange år har hun været protektor for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens fælles 'Solkampagne' for at få danskerne til at være mere opmærksomme på solen, og i den forbindelse har hun fortalt, at hun selv dagligt bruger solcremer med faktor 25.
I Australien, hvor Mary voksede op, har man i mange år været opmærksomme på, hvor farligt det kan være at udsætte sig selv for solen, så derfor var det et chok for hende at opleve danskernes solbadning.
LÆS OGSÅ: Christina efter 'Landmand søger kærlighed': Har fået en kæreste
– Som de fleste andre fra Australien har jeg respekt for solen. Da jeg kom til Danmark, var jeg derfor overrasket over at se, at danskerne har en helt anden holdning til solen. Godt nok er Danmark ikke opfattet som et solrigt land, men i dag er kræft i huden den største kræftsygdom med flere end 9.000 nye tilfælde hvert år – og tallet er stigende, lød det fra kronprinsesse Mary, da hun åbnede kampagnen i 2011.
LÆS OGSÅ: Niels Erik dumpet af ny kæreste på sms
Modermærkekræft, som i langt de fleste tilfælde skyldes UV-stråling fra solen og solarier, er fortsat den hyppigste kræftform blandt de 15-34-årige. Hvert år registreres 2.500 nye tilfælde af sygdommen, der årligt koster cirka 270 danskere livet.
Kronprinsesse Mary er selv ramt af solskader i form af pigmentforandringer, kendt som solpletter, på armene. Det kunne man blandt andet se, da hun for nylig besøgte Gladsaxe Tennisklub sammen med Mary Finden.
LÆS OGSÅ: Özlem Cekic åbner op om tvangsægteskab
Hold øje
Solpletter bør som sådan ikke være årsag til bekymring, men det er vigtigt at holde øje med dem, så det ikke udvikler sig til forstadier, siger læge, forfatter og foredragsholder Charlotte Bøving.
– Når vi bliver udsat for sollys, kan der opstå skader og mutationer i huden. Noget bliver til aktiniske keratoser, som er relativt uskyldigt, mens noget kan udvikle sig værre, og det, vi frygter mest, er jo modermærkekræft. Men almindelige, banale solskader er vi jo ikke så bange for. Det er jo noget, man kan gøre noget ved, men mange er ofte kede af dem. De kan virke skæmmende og gøre en urolig, fordi det potentielt kan være forstadiet til kræft, fortæller Charlotte Bøving, 56, der ikke har behandlet kronprinsesse Mary og blot udtaler sig generelt.
LÆS OGSÅ: Stor afsløring om ny sæson 'Stormester'
– Man kan sagtens fjerne solpletter. Man kan gøre det med creme og lysbehandlinger eller en kombination. Laserbehandling og kirurgi kan også være en mulighed for nogen. Det vigtigste er, at man selv holder øje med sin hud. Hvis man opdager forandringer, skal man være opmærksom på dem, så det ikke udvikler sig. Altså hvis forandringerne vokser, eller man får sår, der ikke vil hele. Så skal man altid søge læge, understreger Charlotte Bøving.
LÆS OGSÅ: Tv-vært afslører ny sæson af 'Danmarks næste klassiker'