Kæmper mod kræften: Kate åbner op om sygdommen
Nu sætter prinsessen flere ord på, hvordan hun har det, og hvor længe hun fortsat skal være i behandling.
I starten af marts kom det frem, at 42-årige prinsesse Kate var kommet i behandling for kræft.
Siden er det ikke meget, offentligheden har fået at vide om Kates sygdom eller tilstand, men nu er der igen nyt fra den britiske prinsesse.
LÆS OGSÅ: TV 2 afslører: 'Stormester'-huset totalskadet
Hun giver nemlig en status på sit helbred i et længere opslag på Instagram.
- Jeg er blevet blæst bagover af alle de søde beskeder med støtte og opmuntring over de seneste par måneder. Det har virkelig gjort en verden til forskel for William og mig, og det har hjulpet os begge gennem nogle af de sværere tider, skriver hun og fortsætter:
- Jeg gør gode fremskridt, men enhver, der går gennem kemoterapi, vil vide, at der er gode og dårlige dage. På de dårlige dage føler man sig svag, træt og man må give efter for, at kroppen har brug for at hvile. Men på de gode dage, når man føler sig stærkere, vil man gerne have det bedste ud af, at man har det godt.
Hun skriver videre, at hun fortsat er i behandling og vil være det et par måneder endnu.
- På de dage, hvor jeg føler mig frisk til det, er det en glæde at engagere mig i skolelivet, tilbringe personlig tid på de ting, der giver mig energi og positivitet, samt at begynde at arbejde en smule hjemmefra.
LÆS OGSÅ: Katrine Bonde viser kæresten frem
Viser sig for første gang
Kate har i lang tid holdt sige ude af rampelyset, da hun på grund af sin kræftbehandling har været nødsaget til at sygemelde sig fra sine royale pligter, og hun har ikke været set i offentligheden siden december.
Nu ser det dog ud til, at hun er klar til stille og roligt at vende tilbage, og det bliver formentlig allerede lørdag.
- Jeg ser frem til at deltage i kongens fødselsdagsparade i weekenden med min familie, og jeg håber at deltage i et par offentlige arrangementer henover sommeren, men stadig velvidende at jeg endnu ikke er helt rask. Jeg lærer at være tålmodig, særligt med usikkerhed. Jeg tager hver dag, som den kommer, lytter til min krop, og lader mig selv tage så meget tid til at hele, som den har brug for.
LÆS OGSÅ: Julia Sofia udskyder bryllup: Vennerne kommer først
Du kan selv se opslaget herunder: