Hård behandling af grev Ingolf: Det sidste opgør
Grev Ingolf har haft en hård skæbne.
Selv om det nu er 54 år siden, grev Ingolf mistede både arveret og prinsetitel, var det et hårdt slag, han stadig mærker.
Mens kong Frederik 9. gjorde prins Ingolf til greve af Rosenborg, da han i 1968 giftede sig med sin første hustru, Inge Terney, så lod dronning Margrethe sine sønner, prins Joachim og kronprins Frederik, slippe for samme skæbne ved deres vielser med borgerligt fødte.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: Christiane er gravid
I JydskeVestkysten tager den nu 82-årige grev Ingolf bladet fra munden og gør op med forskelsbehandlingen.
– Ja, majestæten sagde dengang, at ”Du bliver nu greven af Rosenborg”. Altså, dét at miste titlen som prins, jo, det skulle man lige vænne sig til, indrømmer greven i interviewet med avisen og fortsætter:
– Dronningens (dronning Margrethe, red.) børn skulle vel egentligt også være grever nu så...? Nej, de skal sørme beholde deres titler og det hele. Nå, værsgo.
Artiklen fortsætter under billedet...
Kort efter ordene er faldet, fremhæver han dog over for avisen, hvor godt kongehuset tager sig ud med dronningen og ikke mindst kronprinsparret, som han synes, gør det godt. Han mener også, at kronprins Frederik bliver en god arvtager.
LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen fordobler børneflokken: Jeg skal nok klare det
Grev Ingolf var som søn af prins Knud selv nummer to i arvefølgen, indtil tronfølgerloven blev ændret i 1953. I stedet fik han en uddanelse som landmand og købte i 1967 godset Egeland i Øster Starup mellem Kolding og Vejle. Det skal nu sælges, og han planlægger at nyde sit otium med Sussie i et nybygget hus på noget udstykket jord.
– Jeg var født og opvokset til at skulle blive konge, og jeg blev opdraget til det, men det fylder ikke længere i mine tanker. Jeg har et godt liv, og jeg har virkelig fået noget ud af det ved at være her på egnen i så mange år. Derfor vil vi også fremover holde os i nærheden.