Dronningens nye liv: Endelig smertefri
Nu er dronning Margrethe for alvor på benene igen.
Et halvt år efter sin omfattende rygoperation har dronning Margrethe for alvor taget hul på sit nye liv. Et liv, der ifølge HER&NU's oplysninger for første gang i årevis er uden rygsmerter.
LÆS OGSÅ: Efter 'Landmand søger kærlighed': Er flyttet sammen med ny kæreste
Ved premieren på Netflix-filmen 'Ehrengard', som dronningen har lavet scenografi og kostumer til, støttede hun sig i begrænset omfang til sin stok, der hjælper med at holde balancen, men bemærkelsesværdigt bar dronningen igen sko med hæle.
Artiklen fortsætter under billedserien...
Op til operationen i februar og i genoptræningsperioden har det ellers kun været flade sko, der er mere skånsomme for ryggen. Flere har også bemærket, at den 83-årige majestæt igen går med rank ryg, og i et interview med det australske magasin 9Honey bekræfter grev Nikolai, at operationen er gået godt.
LÆS OGSÅ: Christian Arnstedt er ude: Overdrager sin plads
– Man kan se, at hun står rank, man kan se, at hun fysisk har det bedre, men man kan også mærke det på hende følselsmæssigt, lyder det fra majestætens ældste barnebarn.
At dronning Margrethe er meget taknemmelig over operationen, der blev foretaget på Rigshospitalet, kan også ses på listen over modtagere af medaljer.
LÆS OGSÅ: Uhh, nu er han også på TikTok
Udover sygeplejersker, der har fået den kongelige belønningsmedalje, er en række overlæger på Rigshospitalet blevet Ridder af Dannebrog, mens overlæge Steen Krøyer Barnung er blevet Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.
Han har også tidligere modtaget prins Henriks mindesmedalje.
LÆS OGSÅ: Fik kolde fødder: Landmand Gustav blev castet flere år tidligere
Kongehuset kommunikationsafdeling bekræfter overfor HER&NU, at dronningen i forlængelse af sit operationsforløb har tildelt enkelte sundhedspersoner en særlig anerkendelse i form af en kongelig dekoration.