Dronning Margrethe og dronning Anne-Marie: Genforenet

Søstrene har ikke set hinanden i en lang periode.

Efter ni måneder blev dronning Margrethe og dronning Anne-Marie genforenet ved deres fætter kong Carl Gustafs 50-års regeringsjubilæum i Sverige.

LÆS OGSÅ: Loay og Mikkel laver nyt 'Robinson'-program

Dronningerne fulgtes til festforestilling i Drottningholms Slotsteater, som torsdag aften indledte den tre dage lange fejring

Søstrene har ikke set hinanden, siden Anne-Marie sagde det sidste farvel til sin mand igennem 59 år, kong Konstantin, ved hans begravelse i Athen i januar.

Anne-Marie, der for tre uger siden fyldte 77, meldte i sommer afbud til den traditionsrige sommerferie med sine søstre på Gråsten Slot for i stedet at være sammen med sine børn, svigerbørn og børnebørn.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Datede i ugevis

Med undtagelse af prins Nikolaos, 53, og prinsesse Tatiana, 43, der bor nær hende i Athens ambasssadekvarter, er den græske kongefamilie spredt over hele verden, men samledes i juli i Grækenland for at tilbringe tid sammen.

Kronprinsesse Mary, 51, var iført en ”genbrugskjole” fra Lasse Spangenberg, som var syet om til lejligheden – tidligere sad det sorte chiffonslæb fast på kjolens overdel fortil.

Prinsesse Benedikte, 79, kunne desværre ikke deltage i festlighederne i Stockholm, da hun fungerede som rigsforstander, fordi kronprins Frederik og kronprinsesse Mary også var med.

LÆS OGSÅ: Smider bombe: Endnu en løve stopper

HER&NU erfarer dog, at dronning AnneMarie også tager et ophold i Danmark, inden hun rejser hjem til Grækenland.

Så skulle der være rig mulighed for, at de tre kongelige søstre kan indhente noget af det forsømte.

LÆS OGSÅ: Jacob Risgaard følger trop: Færdig i 'Løvens Hule'